Sund Science

Et nyt år...

2011-12-31T01:31:00.000+01:00

Her på årets sidste dag bringer jeg en opdatering..

For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af BlogHQ, der er en lille nystartet virksomhed i Århus. De var begejstrede for Sund Science og havde, det man vidst godt kan kalde, "et godt tilbud til dig". BlogHQ er således i gang med at give bloggen en make-over, så den kan se kønnere ud i fremtiden. Det betyder også, at bloggen flytter fra blogspot til eget domæne - sundscience.dk.

Hvad skal der så ske i fremtiden? En masse nye artikler om ernæring og kosttilskud kan du med garanti se frem til. Den nærmeste fremtid byder bl.a. på vitaminer og mineraler samt helt ny forskning om beta-alanin. Du slipper selvfølgelig heller ikke for forslag til foredrag, netartikler, tv-udsendelser, radioprogrammer samt film fra youtube om sundhed, kost og menneskets fascinerende biologi.

Søren Ringhauge klager ikke. Gør du?

Ris og ros, ønsker til fremtiden, forslag til forbedringer und so weiter er meget velkomne..

På gensyn i nye omgivelser i 2012..

Kaffe og sundhed

2011-11-04T17:56:00.000+01:00

Der har været sagt og skrevet meget om kaffe og dets effekter på helbredet. I den nyeste udgave af Fitness World Magazine har jeg skrevet en kort artikel om, hvad kaffe-forskningen i hovedtræk har vist og hvad status på den er. Du kan læse den her, side 22 - 23:
http://fitnews.dk/files/fitnessworld/fitnessworld_12_2011.html

Go' weekend og Black Power!

Image: Paul / FreeDigitalPhotos.net

Boost dit testosteronniveau - eller hva'?

2011-10-20T12:14:00.000+02:00

Der findes en række kosttilskud på markedet, som påstår, at kunne øge testosteronniveauet og dermed også muskelstyrken og -massen. På Bodylab Fitness News har jeg i en artikel set nærmere på produkterne ZMA og Tribulus. ZMA indeholder bl.a. mineralerne zink og magnesium samt det vandopløselige vitamin B6, og Tribulus er et urtetilskud med urten tribulus terrestris, der i mange århundrede været benyttet som lægeplante. Den menes at kunne øge testosteronniveauet og fremme muskelvækst, men hvad viser videnskabelige forsøg om Tribulus og ZMA?

ZMA & tribulus - virker de?

At lave pølser...

2011-09-28T18:00:00.002+02:00

Inden vi smutter en tur på tønden, så kommer lige en lille update. Sidst i juli fik jeg ligesom mange andre unge og håbefulde danskere besked fra universitetet om optagelse. Jeg kom ind på Biokemi på Københavns Universitet og har, efter en super fed rustur, været rigtig igang med studiet i en lille måneds tid. Biokemien er, som navnet antyder, studiet af de kemiske processer i levende organismer - eksempelvis bakterier, planter, dyr og mennesker - fotosyntese, energistofskifte, celler, dna, gener osv. Det studie tager rigtig meget tid både fagligt og socialt, og bloggen vil derfor blive nedprioritetet (hvilket den dog desværre har været i et længere stykke tid). Jeg vil dog poste en gang i mellem, når jeg har noget på hjertet, hvilket er tilfældet i dag. Min nye lærebog i biologi har nemlig delvist løst et mindre mysterium.

At lave pølser, at skide, at tømme ryggen, at dreje en vase, at puste grise op, at gøde faldstammen, at kaste stammer i mosen, at lægge en dej... Det er meget slang, for det der på fagsprog kaldes at defækere (at udtømme sin afføring, jf. Gyldendals åbne encyklopædi), men:

Hvorfor skal man ofte på toilettet lige efter et hovedmåltid?

De fleste tænker måske, at det er helt naturligt, at man skal på toillettet efter et måltid. Det er dog værd at bemærke, at det altså ikke er den mad man netop har indtaget, der kommer ud af bagdelen. Det tager forholdsvis lang tid for føden at passere hele mave-tarmkanalen og alene 12 - 24 timer at komme igennem tyktarmen.

"Det var lige godt grov. A tror lige, a ska' u' og puste grise op"

Det viser sig dog, at den udspiling af mavesækken, der sker i forbindelse med et måltid, udløser en refleks, som øger antallet af sammentrækninger i tyktarmen, og dermed trangen til at smutte på tønden. En del af mysteriet er altså nu løst. Der mangler dog stadig et svar på, hvorfor det er smartere at puste grise op lige efter et måltid, og ikke 2 timer senere.. Måske du har et bud?

Bjarnes Pølser i Ballerup er kåret til Danmarks bedste pølsevogn 2011.
Mon Bjarne laver mange pølser?

Og nu hvor vi er ved det, så lad os lige se lidt nærmere på den fysiologi der ligger bag et toiletbesøg..

Om defækationsrefleksen

Efter at have været igennem tyktarmen, når fæces til endetarmen og en lille udposning kaldet ampulla recti, som herved udvides. I væggen på ampulla recti sidder nogle strækreceptorer, som registrerer udvidelsen og derefter sender besked til afføringscentret. Afføringscentret er placeret i den nederste del af rygmarven og her udløses defækationsrefleksen (også kendt som afføringsrefleksen, affyringsrefleksen, kom selv på flere navne...), og der sendes besked til hjernen således, at man bliver bevidst om, at det altså er tid til at besøge det lille hus.

Defækationsrefleksen bevirker, at tarmvæggenes glatte muskulatur trækker sig sammen, samt at den indre og ydre lukkemuskel i anus afslappes. Vi kan dog, idet den ydre lukkemuskel er under viljens kontrol, hæmme defækationen ved bevidst at trække den ydre lukkemuskel sammen. Når trangen til at defækere sådan undertrykkes, føres fæces fra endetarmen tilbage til tyktarmen, og føres først ned i endetarmen igen ved næste peristaltiske bølge. I mellemtiden forsvinder defækationstrangen, da der ikke sker nogen udvidelse af ampulla recti. Man skal dog være opmærksom på, at der i tyktarmen opsuges vand fra fæces. At undertrykke afføringstrangen for længe kan altså give en hård afføring og evt. forstoppelse.

Bestemmer man sig imidlertid for at tømme ryggen, ja så sker det rent fysiologisk ved, at bugmuskulaturen og mellemgulvsmusklen trækker sig sammen. Dette øger trykket i abdomen, hvorved tarmene presses sammen og fæces presses ud.. "Blop"..

Således klogere på afføringsfysiologi, sender jeg en tanke til den kommende statsminister og hendes regeringsforhandlinger - Husk nu velfærden!

Arginintilskud og præstationsevne

2011-09-04T11:52:00.000+02:00

Tilskud med aminosyren arginin er populært blandt atleter, fordi det menes, at kunne øge blodets indhold af væksthormon samt indgår i dannelsen af kreatin og nitrogenoxid. Nitrogenoxid udvider blodkarrene, og man har derfor spekuleret i, om tilskud med arginin kunne øge præstationsevnen. Men hvad siger forskningen på området? Jeg har set nærmere på litteraturen og sammenfattet den i en artikel på Bodylab Fitness News:

Arginin og træning

God fornøjelse..

Rosenkjær-foredragene med Bente Klarlund Pedersen

2011-08-21T10:59:00.000+02:00

Det var Michael Hansen fra Sundhed og livsstil der forleden gjorde opmærksom på de kommende Rosenkjær-foredrag med Bente Klarlund Pedersen. Nu kan de så høres på P1's hjemmeside her. Det første foredrag Hold den usikre forskning for jer selv! handler om forskningsformidling og tager fat i noget helt centralt i disse år, hvor befolkningen bombarderes med sundhedsnyheder. Foredraget beskrives således på P1's hjemmeside:

"Hvis forskerne blæser alle resultater, de når frem til, ud til befolkningen uden at tage stilling til væsentligheden af budskabet, så får befolkningen ekspertlede. Og så er der frit spil for tilfældige sundheds-guruer og plattenslagere."

God fornøjelse

Om tomater og høj levealder

2011-08-13T18:22:00.000+02:00

Om tomater
Tomater er sunde og kan måske forebygge udvikling af visse livsstilssygdomme. Læs mere i artiklen Tomat - en superfood? på Bodylab Fitness News.

Om høj levealder
I dag kunne man, i Bente Klarlunds klumme i Politikken, læse om en udsendelse på National Geographic omhandlende forskellige folkeslags lange levealder. Forskere har forsøgt at finde ud af, hvorfor disse mennesker lever så længe, og mon ikke det i høj grad skyldes deres livsstil. Jeg er ret sikker på, at den udsendelse hun omtaler er BBC dokumentaren How to live to 101:

Can we eat to starve cancer?

2011-08-08T18:19:00.000+02:00

Det spørgsmål stiller den amerikanske læge og angiogenese-forsker William Li i nedenstående foredrag. Foredraget er ikke så langt, til gengæld er det super interessant.

Listen over fødevarer med indholdsstoffer der kan hæmme angiogenese kan i øvrigt ses her.

Bliv klog i efteråret!

2011-08-03T17:41:00.000+02:00

Folkeuniversitet og FOF afholder i løbet af efteråret flere spændende foredrag og forelæsningsrækker.

Den 8. september kan man høre foredraget Nu er det bevist: Sådan bliver du 14 år yngre! af professor Bente Klarlund Pedersen.

Lektor og ph.d. (samt forsanger i Magtens Korridorer) Johan Olsen fortæller den 24. november om forskning i livets gigantiske proteinmolekylers struktur. Historie, status og fremtid

I november og december kan man 4 tirsdage høre professor Thorkild I.A. Sørensen fortælle hvad vi ved og ikke ved om fedme

Alle forelæsningsrækker på Folkeuniversitet ses her:
http://www.fukoebenhavn.dk/default.aspx?pagetype=9&ListType=1

Den 31. oktober giver cand.scient i human ernæring Per Brændgård klar besked om mad og sundhed.

Den. 21. november fortæller overlæge Mikael Bitsch og chefkok Søren lange, hvordan du kan spise dig fra sygdom.

Sidst men ikke mindst kan man på Niels Bohr institutet i oktober, november og december følge forelæsningsrækken Mennesket - molekyler, mentalitet, moral.
"Hvordan opstod liv og bevidsthed? Skal mennesket overvejende ses som noget styret af molekylære processer eller mental-moralske principper? Fremtrædende forskere og filosoffer får ordet på Niels Bohr Institutet. Tilrettelagt af Bent Raymond Jørgensen. Dørene lukkes ved forelæsningernes start."

Atomfysik... og en lille sommerupdate

2011-06-29T19:15:00.003+02:00

Der har været meget stille på bloggen det sidste lange stykke tid. Jeg har siden maj været fuldt optaget af eksaminer i to suppleringskurser i kemi og fysik - to fag jeg har taget for at øge mine chancer for optagelse på drømmeuddannelsen på Københavns Universitet, men også fordi fysikken og kemien i sig selv er vildt spændende. I fysikken er det, hvis du spørger mig, især kerne- og atomfysikken, som er fascinerende. Er du enig med mig i dette, vil du sikkert synes om følgende...

DR2 sendte i dag nemlig første af tre afsnit om opdagelsen af atomet. Kernefysikeren Jim Al-Khalili tager dig i disse tre BBC-programmer med ind i en mystiske og uforståelige atomare verden.

I første udsendelse præsenteres vi for nogle af de største fysikeres tanker - Boltzmann, Einstein, Rutherford, Bohr, Heisenberg og Schrödinger. Fra Einsteins tolkning af de brownske bevægelser via Rutherfords guldfolieforsøg og Solvaykonferencen ender første afsnit ved Københavnerfortolkningen, som du kan dykke mere i dybden med i den rigtig gode danske dokumentar ved samme navn:

Københavnerfortolkningen

Andet afsnit sendes i morgen kl. 17.30 på DR2 og omhandler universet

og Big bang: Atomets opdagelse

Andre gode udsendelser på DR har også haft atomfysikken og Niels Bohr i centrum. F.eks. "Store danskere" og Steno og Stillings julekalender fra sidste år. Jeg kan dog ikke umiddelbart finde et sted hvor disse udsendelser kan genses.

Store danskere - Niels Bohr

Steno og Stilling 01/12 2010

Niels Bohr - Den største!: Midt på Frue Plads i København står en buste af en af verdenshistoriens største fysikere. Han er dansk, men ikke særlig kendt i Danmark. Det er han i Kina. Det giver Steno og Stilling en storslået idé.

The CarbLovers Diet

2011-05-12T10:33:00.000+02:00

Image: zole4 / FreeDigitalPhotos.net
Fuldkornspasta

For et lille stykke tid siden var et nyt kostkoncept oppe at vende i medierne. Der var tale om The CarbLovers Diet, som står i kontrast til eksempelvis Atkins og Paleo, idet de grove kulhydrater indtager en nøgleposition i konceptet. På carblovers.com kan man læse et utal af succeshistorier, og heftigt refereres der til forskning, som støtter op om konceptet. Men hvad går The CarbLovers Diet egentligt ud på, og er der reelt noget nyt under himlen? Det kan du få svar på i en lille artikel fra Bodylab Fitness News:

The CarbLovers Diet - En effektiv slankekur?

Den nye madpyramide

2011-04-09T13:12:00.005+02:00

FDB’s madpyramide som de fleste af os kender, blev i sidste måned lanceret i en ny og opdateret udgave. I forhold til 2008-udgaven er der sket nogle væsentlige ændringer, som vi i dette blogindlæg vil se nærmere på. Jeg vil desuden tage de kritiske briller på, og se om der evt. stadig er plads til forbedringer.

Madpyramiden anno 2011 – De positive ændringer

I den nye madpyramide har FDB ikke kun haft danskernes sundhed i hovedet. Fødevarernes klimamæssige belastning har nemlig også spillet en væsentlig rolle i udformningen af den nye pyramide. Jeg vil dog holde mig til de sundheds- og ernæringsmæssige aspekter.

Som vi kan se på billedet nedenfor, finder vi i bunden af pyramiden rugbrød, kartofler, gryn, vand og grønsager. Det er altså disse fødevarer, vi ifølge FDB, bør spise mest af. Grønsagerne i bunden af pyramiden er opdelt således, at de grove typer udgør 32 %, mens de fine grønsager udgør 16 %.

På pyramidens mellemste trin finder vi, fuldkornshvedebrød, fuldkornsknækbrød, müsli, tørret frugt, fuldkornspasta og –ris, fedtholdige kerner og frø, fuldkornsbulgur, mælk og surmælksprodukter, friskost, nødder og mandler samt frugt og bær.

I toppen finder vi fjerkræ, skaldyr/fisk, svinekød, æg, svinelever, planteolie, skæreost samt oksekød. Disse fødevarer bør vi altså spise mindst af ifølge FDB. Pga. den markant højere klimabelastning af oksekød og ost er disse fødevarer placeret allerøverst i pyramiden. Oksekødets placering stemmer dog også i overens med bl.a. anbefalinger fra Kræftens Bekæmpelse.

Billede. FDB's 2011-udgave af madpyramiden.

I forhold til 2008-udgaven af madpyramiden er grønsagerne flyttet fra mellemste til nederste trin, og hører altså nu til den gruppe af fødevarer, vi bør spise mest af. Frugterne er bibeholdt på mellemste trin, hvilket stemmer overens med, at vi bør spise flere grønsager end frugter. Det er altså ikke 3 stykker frugt og 3 stykker grønt dagligt, men nærmere 4 stykker grønt og 2 stykker frugt! Flytningen af grønsagerne til bunden er selvfølgelig positiv, og sender et klart og meget vigtigt signal til danskerne. At spise flere af de grove grønsager er, som vi tidligere har set, vigtigt i forhold til at få tilstrækkeligt med fibre og mikronæringsstoffer.

Stadig plads til forbedringer

Selvom grønsagerne har fået en ny og mere korrekt placering i madpyramiden mener jeg, at der stadig er plads til forbedringer.

På det mellemste trin finder vi en masse forskellige fuldkornsprodukter. Jeg må dog indrømme, at det ikke ligefrem ligner fuldkornsprodukter ved første øjekast, men derimod raffinerede kulhydrater. Ser man godt efter, aner man et par pastapenne i fuldkornsversion, men ellers er det især ”franskbrødet”, som springer i øjnene. Læser man den faglige rapport, der ligger bag den nye madpyramide viser det sig, at der faktisk er tale om fuldkornsprodukter, men hvad hjælper dette, hvis danskerne forveksler det med hvidt brød og almindeligt fiberfattigt pasta? Jeg gad hvert fald godt vide, hvad de forskellige fokusgrupper, som man har anvendt i forbindelse med udformningen af pyramiden, har sagt mht. cerealierne på mellemste trin. Mit bud er, at de desværre heller ikke tænker fuldkorn, når blikket rammer mellemste trin på pyramiden.

Et andet og mere vigtigt kritikpunkt går på placeringen af fisk og skaldyr. Det er værd at bemærke, at dette er placeret under både fjerkræ og det røde kød – fint! Spørgsmålet er så bare om man kunne have sendt et mere tydeligt signal til danskerne om, at øge indtaget af fisk og skaldyr, ved at placere disse fødevarer i et selvstændigt trin lige under det øverste trin? Placeringen af fisk og skaldyr i pyramiden tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens anbefaling om 200 – 300 g fisk ugentligt. Det kan dog undre, når man i rapporten af FDB og VIFFOS (side 6) kan læse følgende:

Samlet vil Madpyramiden bidrage til en kost, som efterlever de officielle kost- og næringsstofanbefalinger, dog med undtagelse af D-vitamin, som kun dækkes ind med ca. 40 % af den anbefalede mængde.

Danskerne spiser for lidt fisk, for lidt omega-3, for meget omega-6 og generelt står det også sløjt til med D-vitamin. Derfor synes jeg, at det er en skam, at der ikke er et større fokus på de fede fisk, der jo er en super kilde til D-vitamin og omega-3.

Der er altså stadigt plads til forbedringer i madpyramiden, men det er klart et skridt i den rigtige retning, og mon ikke også der kommer et større fokus på fuldkornet og de grove grønsager, når de 8 kostråd på et tidspunkt bliver revideret.

Referencer

FDB: Madpyramiden – Revidering og revitalisering af madpyramiden. Sundhed, smag og klima, marts 2011.

FDB i samarbejde med VIFFOS: Faglig baggrund for madpyramiden – Revitalisering af madpyramiden. Sundhed, smag og klima, november 2011.

Grundlæggende ernæring: Kostfibre

2011-03-31T14:04:00.006+02:00

Vi så i februar nærmere på en undersøgelse som viste, hvordan der var en sammenhæng mellem fiberindtaget og dødeligheden. Vi vil derfor nu se lidt nærmere på, hvad kostfibre er for en størrelse, hvordan de påvirker kroppens fysiologi samt hvorfor de er så sundhedsfremmende.

Interessen for kostfibre tog fart i 1970’erne da Burkitt, Trowell og flere andre forskere fremsatte en række hypoteser om, at kostfibre kunne mindske risikoen for hjerteinfarkt, diabetes, galdesten, tarmkræft og flere andre livsstilssygdomme. Disse hypoteser var baseret på, at man sjældent så de nævnte sygdomme i befolkninger som havde et højt indtag af fibre. Senere har forsøg fundet flere biologiske mekanismer som støtter op om hypoteserne, og et stort antal observationsstudier har vist, at høj indtagelse af både frugt, grønt og fuldkornscerealier hænger sammen med en lavere risiko for hjerteinfarkt, diabetes og bestemte kræfttyper. Der er desuden en omvendt sammenhæng mellem kostfiberindtaget og overvægt, ligesom der også er epidemiologisk evidens for en beskyttende effekt mod diabetes.

Image: winnond / FreeDigitalPhotos.net
De korsblomstrede grønsager
er en god kilde til kostfibre (og et hav af andre sunde
mikronæringsstoffer og phytokemikalier).

Officielt anbefales vi, at indtage mindst 25 – 35 g kostfibre dagligt fra kilder som fuldkorn, bønner, grønsager, knolde samt frugter og bær, idet disse kilder har et naturligt højt indhold af kostfibre samt vitaminer og mineraler. Vi lever dog langt fra op til anbefalingen, og det gennemsnitlige indtag af fibre i den vestlige verden ligger typisk på ca. 20 g pr. dag. Her i norden får vi mange fibre fra fuldkorn, mens en større andel kommer fra grønsager i de sydeuropæiske lande.

Hvad er kostfibre?

Der har været megen debat omkring definitionen af kostfibre, og termen bruges generelt om ufordøjelige kulhydrater. Til kostfibrene hører dog også stoffer som ikke kan betegnes som kulhydrater, f.eks. lignin.

Definitionen i en dansk lærebog lyder således (Nedergaard).:

Ved kostfibre forstås polysakkarider og lignin fra plantemateriale i føden, som ikke nedbrydes af mave-tarmkanalens enzymer, og som når tyktarmen ufordøjet.

Der findes 3 typer af ikke-fordøjelige kulhydrater:

- Ikke-stivelses polysakkarider som f.eks. cellulose, hemicellulose og pektiner.

- Resistent stivelse, som er stivelse der undslipper enzymernes nedbrydning og dermed ankommer ufordøjede til tyktarmen.

- Resistente oligosakkarider som f.eks. frukto-oligosakkarider (FOS) og galakto-oligosakkarider (GOS).

Kulhydrater er opbygget af det vi kalder monosakkarider. I kosten findes f.eks. monosakkariderne glukose, fruktose og galaktose som er opbygget af 6 kulstof-atomer og derfor kaldes hexoser. Der findes dog også pentoser som er opbygget af 5 kulstof-atomer. Ved at sætte disse monosakkarider sammen i forskellige kombinationer kan der dannes disakkarider som består af 2 monosakkarider, oligosakkarider som består af ca. 3 – 10 monosakkarider samt polysakkarider som kan bestå af flere tusinde monosakkarider. Stivelse som vi kender fra kartofler, pasta og brød er et polysakkarid, hvor der mellem de enkelte monosakkarider er bestemte bindinger som kan brydes af fordøjelsessystemets enzymer. I cellulose, som til forveksling ligner stivelse, er disse bindinger en smule anderledes, hvilket bevirker, at fordøjelsesenzymerne ikke kan ”klippe dem over”. Derfor betegnes cellulose et ufordøjeligt kulhydrat.

Cellulose som findes i planternes cellevægge, danner sammen med hemicellulose, pektiner og lignin plantecellernes støttevæv. Stoffet består udelukkende af glukose i modsætning til hemicellulose som er opbygget af både hexoser og pentoser. Hemicellulose findes i både vandopløselige og vanduopløselige former og stofferne kaldes også pentosaner.

Lignin er som skrevet tidligere ikke noget kulhydrat, men et meget stort og forgrenet molekyle som er uopløseligt i vand. Pga. dets kemiske struktur er lignin i stand til at binde forskellige stoffer til sig således at de ikke optages i organismen.

Pektinstoffer består af galacturonsyre, hvor forskellige hexoser sidder i sidekæderne. Stoffet er kendetegnet ved at have en meget stor vandbindende effekt, hvilket omtales nærmere senere.

Hvordan påvirker kostfibrene kroppens fysiologi?

Tyktarmen har et meget højt indhold af bakterier som kaldes ”normalfloraen”. Når kostfibrene ankommer ufordøjede til tyktarmen, vil normalfloraen begynde at nedbryde kostfibrene for at skaffe energi. Selve nedbrydningen er en fermentering, og i processen dannes der metangas og dihydrogen, som udskilles via lungerne efter at være blevet optaget i blodbanen (se figur 1). Udover gasser dannes der også kortkædede fedtsyrer som eddikesyre, propionsyre og smørsyre. Disse syrer vil dog i tarmen findes som saltene acetat, propionat og butyrat. Pga. denne dannelse af kortkædede fedtsyrer har man bestemt, at kostfibre energimæssigt leverer 8 kJ til organismen pr. gram der indtages.

Figur 1. Bakteriernes omsætning af kostfibre i tyktarmen.

Det dannede acetat indgår i cellernes almindelige stofskifte, mens propionat hovedsageligt omsættes i leveren, hvor det i dyreforsøg har vist sig at kunne hæmme leverens produktion af kolesterol. Butyrat er en vigtig energikilde for tyktarmscellerne og tilsammen medvirker disse syrer til at pH i tarmen falder. Dette fald i pH er gunstigt af flere grunde. For det første gavner det bakteriefloraen, idet det favoriserer gunstige bakterietyper og nedsætter mængden af forrådnelsesbakterier. For det andet hæmmer det enzymer som omdanner galdesyrer til potentielt kræftfremkaldende stoffer. Butyrat har muligvis også positive effekter på celledeling og apoptose (programmeret celledød) i tyktarmscellerne, hvilket spiller en rolle mht. kræft.

Visse kostfibres evne til at binde andre stoffer til sig menes også at være medvirkende til de observerede sygdomsforebyggende effekter. Sådanne stoffer kunne være kræftfremkaldende stoffer, tungmetaller eller kolesterol.

Kostfibrene nedsætter den tid det tager for føden at passere fordøjelseskanalen. Dette skyldes fibrenes vandbindende effekt som øger fäcesmængden og ændrer dens konsistens. Sådanne mekanismer lå bag de tidligere hypoteser om at fibre kunne forebygge tarmkræft. Den gel som opstår pga. visse fibres vandbindende effekt nedsætter hastigheden hvormed mavesækken tømmes samt optagelseshastigheden af næringsstoffer. Dette resulterer i en mindre stigning i blodets indhold af glukose og fedt efter et måltid - Blodsukkerkurven flades altså ud, når måltidet indeholder godt med kostfibre.

Fibre og sygdom

Man har observeret en omvendt sammen mellem vægten af afføringen og risikoen for tyktarmskræft. Dvs. at jo mere ens afføring vejer, desto lavere er risikoen for af få tyktarmskræft. Flere epidemiologiske undersøgelser har konsistent vist, at et højt fiberindtag nedsætter risikoen for hjerte-karsygdomme, og sammenhængen er generelt størst for fibrene i fuldkorn. Hvad angår overvægt og vægtregulering så har to reviews af randomiserede studier konkluderet, at et højt fiberindtag resulterer i vægttab. Dette kan skyldes fibrenes effekt på mavetømningshastigheden, optagelsen af næringsstoffer samt den øgede mæthedsfølelse som fibrene giver sammenlignet med fiberfattige fødevarer.

Hvor meget skal man spise for at leve op til anbefalingerne?

Det kan undre, at langt de fleste af os ikke formår at leve op til anbefalingerne for kostfibre, når det i bund og grund ikke kræver særligt store anstrengelser. Havregryn til morgenmad, et par grovboller og en gulerod til frokost og fuldkornspasta til aftensmad vil faktisk dække behovet for den gennemsnitlige dansker.

Netop havregryn og fuldkornspasta er fremragende kilder til kostfibre med et indhold på ca. 10 g pr. 100 g. Rugbrød har ligeledes et højt indhold (ca. 8 g. pr. 100 g), men er man mere til boller, ja så bugner det af diverse fuldkornsversioner i supermarkederne. Går du efter fuldkornslogoet kan det faktisk lade sig gøre at få rigtig mange fibre indenbords selvom brødet / bollerne udadtil ser lyst ud!

Litteratur:

(1) Nedergaard, G.: Human ernæring – Grundbog i ernæringslære, 4. udgave, Nucleus.

(2) Abrahamsson, L. m.fl: Näringslära för Högskolan, 5. udgave, Liber, 2006.

(3) Geissler, C. & Powers, H.: Human nutrition, 11. Udgave, 2005.

(4) Nordic Nutrition Recommendations 2004 – Integrating nutrition and physical activity.

Raw food i viden om

2011-03-29T16:26:00.000+02:00

I aften kl. 20.00 undersøger viden om videnskaben bag trenden Raw Food. Spørger man trendens tilhængere så er Raw Food kuren mod både kræft og rynker og sikkert også et hav af andre sygdomme og ubehageligheder. Den etablerede videnskab har dog et andet syn på sagerne som fornylig kom frem i to artikler på videnskab.dk.

Raw food kan gøre dig alvorligt syg

Gør raw food mig klogere og smukkere?

Det bliver spændende at se, hvad Line Friis finder frem til..

D-ficient?

2011-03-24T21:37:00.003+01:00

De sidste par dage har foråret banket på døren og inden længe kan vi forhåbentlig, efter en meget lang vinter, endelig nyde det gode danske forårs- og sommervejr og få fyldt en masse D-vitamin i vores depoter. Netop D-vitamin er et brandvarmt forskningsområde i disse år, og det diskuteres kraftigt om de officielle anbefalinger skal sættes markant i vejret, idet underskud af D-vitamin er er reelt problem for mange i befolkningen.

Tirsdag d. 29. marts kan man live følge førende eksperter på området (bl.a. Walter Willett) diskutere anbefalingerne for D-vitamin. Det sker i et samarbejde mellem Reuters og Harvard School of Public Health:

Boosting vitamin-d: Not enough or too much?

Mødet varer fra 1:00 P.M. til 2:00 P.M. ET, hvilket jeg (med mine totalt mangelfulde tidszone-skills) får til at være kl. 19.00 dansk tid (dette er jeg dog overhovedet ikke sikker på, så vær venlig enten at rette eller bekræfte mig:-).

De seneste års forskning har desuden vist, at D-vitamin ser ud til at spille en langt vigtigere sygdoms-forebyggende rolle end man hidtil har troet, og at et underskud af D-vitamin muligvis øger risikoen for flere kroniske sygdomme herunder osteoporose, hjertesygdom, visse former for cancer samt infektionssygdomme.

Strukturen af vitamin D3 som også kaldes cholecalciferol. Når solen skinner og rammer huden dannes vitamin D3 ud fra stoffet 7-dehydrocholesterol. Vitamin D3 føres derefter til leveren og senere til nyrerne for endeligt at blive omdannet til det aktive hormon calcitriol som regulerer calciumstofskiftet.

Forlænger kostfibre livet?

2011-02-21T12:59:00.001+01:00

Kostfibre giver længere liv, kunne man i fredags læse på cancer.dk (1), og de omtalte resultater kommer fra et nyt og meget omfattende amerikansk studie. Der er tale om et prospektivt kohortestudie, hvilket betyder, at man følger en gruppe mennesker (kohorten) over en længere årrække. I dette kohortestudie bestod kohorten af knap 400.000 amerikanere (hhv. 219.123 mænd og 168.999 kvinder) som ved studiets start udfyldte spørgeskemaer omkring deres kostindtag i løbet af det forgangne år. Desuden opsamlende forskerne demografiske og antropometriske informationer samt info om deltagerens livsstil. Efter en gennemsnitlig opfølgningsperiode på 9 år fandt man 20.126 dødfald blandt mændene og 11.33 dødsfald blandt kvinderne. Hos mændene var 5248 var døde af hjertekarsygdomme og 8244 af kræft, mens disse tal for kvinderne var hhv. 2417 og 4927 (2).

Image: Rosemary Ratcliff / FreeDigitalPhotos.net
Især kostfibrene fra korn havde i
studiet en gavnlig effekt på helbredet.

Den femtedel af deltagerne som havde det højeste indtag af kostfibre (ca. 25 - 30 g / dag) havde oftere en længere uddannelse, var mere fysisk aktive, drak og røg mindre, spiste mindre rødt kød og havde et lavere BMI sammenlignet med den femtedel af deltagerne som spiste færrest fibre (ca. 10 - 13 g / dag). Dette er alle faktorer som spiller en rolle for sundheden, og det kan således tænkes, at de helbredsmæssige effekter ikke skyldtes kostfibrene, men derimod at personer med et højt kostfiberindtag dyrker mere motion, drikker mindre alkohol og ryger mindre. Dette tog man dog højde for i undersøgelsens analyser og det viste sig, at jo flere kostfibre man indtog desto lavere var dødeligheden hos både mændene og kvinderne, idet den laveste femtedel af deltagerne med det højeste indtag af fibre havde 22 % lavere risiko for at dø sammenlignet med den femtedel med det laveste indtag (2).

Man fandt desuden, at risikoen for hjerte-karsygdomme samt infektions- og luftvejssygdomme var 24 - 56 % lavere for mænd og 34 - 59 % lavere for kvinder (igen en sammenligning af den femtedel med det højeste kostfiberindtag med den femtedel med det laveste kostfiberindtag). At risiken for hjerte-karsygdomme nedsættes ved at spise fibre var i forvejen ret godt bevist (3), og er altså blevet styrket yderligere i dette studie.

Hvad angår kræft, så var fiberindtaget relateret til en lavere risiko for at dø af cancer hos mændene men ikke hos kvinderne, hvilket ifølge Rikke Egebjerg fra Kræften Bekæmpelse og studiets forskere kan skyldes, at de kræftformer der ofte rammer mænd i højere grad påvirkes af fiberindtaget (1, 2). Dog kan det ikke udelukkes, at der blot er tale er tilfældigheder (2).

Image: xedos4 / FreeDigitalPhotos.net
Fibrene fra frugt og grønt havde
ikke samme positive effekt som fibrene
fra korn,men derfor er de stadig sunde!

Den måske mest interessant ting i studiet er, at kostfibre fra korn viste sig at have den stærkeste beskyttende effekt på dødelig-heden, og den postive effekt af fibrene fra korn på infektions-, luftvejs- og hjerte-karsygdomme kan ifølge forskerne muligvis forklares ud fra kostfibrenes anti-inflammatoriske effekter (2).

Effekterne på hjerte-karsygdom og kræft kan muligvis også forklares ud fra kostfibrenes evne til at:

- Nedsætte passagetiden i tarmen, hvilket nedsætter tarmens eksponering af kræftfremkaldende stoffer

- Binde kræftfremkaldende stoffer til sig

- Øge udskillelsen af procarninogener*

- Sænke kolesterol i blodet

- Sænke blodtrykket

- Sænke optagelsen af glukose

- Forbedre insulinfølsomheden

- Fremme vægttab

- Hæmme frie radikalers angreb på fedtsyrer

På trods af studiets mange styrke er der som altid ved prospektive kohortestudier visse begrænsninger. Et højt kostfiberindtag er jo tydeligvis et af mange kendetegn på en sund livsstil, og på trods af, at der i analyserne er taget højde for flere livsstilsfaktorer kan man ikke vide sig sikker på, om effekterne virkelig skyldes fibrene eller helt andre faktorer som man ikke kender til** (2,3). Derudover er indsamlingen af information omkring deltagernes kost også behæftet med visse usikkerheder.

Studiet er dog alligevel utrolig interessant og styrker evidensgrundlaget for fuldkornskampagnen.

* Forstadier til kræftfremkaldende stoffer. Disse kemiske stoffer bliver først kræftfremkaldende efter omdannelse i kroppen.

** De såkaldte ikke-erkendte confoundere / residual confounding.

Kilder

(1) Mai Brandi Ludvigsen: Kostfibre forlænger livet, cancer.dk, 18 februar 2011

(2) Park, Y. et al: Dietary Fibre Intake and Mortality in the NIH-AARP Diet and Health Study, Arch Intern Med, 2011 Feb 14

(3) DTU Fødevareinstituttet: Fuldkorn - Definition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkornsindtag i Danmark

Milena Penkowa i Videnskabens verden

2011-02-13T17:01:00.002+01:00

Den opsigstvækkende sag om hjerneforskeren Milena Penkowa har nu kørt i et stykke tid, og det kan efterhånden være vanskeligt at holde styr på den nærmest endeløse række af anklager. Indtil videre har vi for det meste kun hørt den ene side af sagen, men i går kunne man i Videnskabens Verden på P1 høre Milena Penkowa udtale sig om bl.a. de meget omtalte tælletal og de så berømte rotter (eller mangel på samme). I udsendelsen ridses hele sagen op, og vi får som sagt også et par ord fra forskeren selv. Hun udtaler sig dog ikke om hendes "døde" mor og søster.

Hør udsendelsen her.

I diverse medier har man kunnet læse, hvordan hun i gymnasiet var mønsterelev af en anden verden. Senere på lægestudiet var hun, efter blot halvandet år, medforfatter til en videnskabelig artikel og afsluttede desuden uddannelsen med et gennemsnit på 11,4 (hvilket trods alt kræver en del 13-taller på gammel skala).
Hvis anklagerne er sande, hvad får da kæden til i den grad at hoppe af hos en så knivskarp person?

Nyt fra ernærings- og træningsvidenskaben

2011-02-04T16:59:00.002+01:00

Det er efterhånden et stykke tid siden der har været et blogindlæg med ny forskning og debat, så her kommer det.

På videnskab.dk var der igår en artikel om et nyt forskningsprojekt som skal undersøge, hvorfor mælk muligvis kan påvirke energistofskiftet og derved "virke slankende".
Jagten på den slankende mælk

På samme site var der desuden to artikler, hvori lektor på Institut for Human Ernæring Susanne Gjedsted Bügel kritisk gennemgår Raw Food-kosten:
Raw Food kan gøre dig alvorligt syg
Gør Raw Food mig virkelig klogere og smukkere?

Det meget omdiskuterede emne protein(tilskud) og træning har også været oppe at vende på videnskab.dk. Lektor Kristian Overgaard fra Aarhus Universitet og Anders Nedergaard, ph.d. og forsker på Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital (og blogger på kropblog.dk) gennemgik i to artikler 10 udbredte myter om protein og træning.
10 myter om proteiner - del I
10 myter om proteiner - del II

På ing.dk og Science Daily kunne man i januar læse, hvordan resultater fra et nyt kinesisk studie på mus viser, at et stoffet betulin fra birkebark har positive effekter på bl.a. insulinfølsomhed og kolesterol.
Birch bark ingredient comes with many metabolic benefits
Brød af birkebark forebygger sukkersyge og fedme

Nyt om bioaktive komponenter i tomatet og blåbær var også fremme på Science Daily i januar måned:
Bioactive compounds in berries can reduce high blood pressure
Tomatoes found to contain nutrient which prevents vascular diseases

Til sidst vil jeg gerne gøre lidt reklame for et nyt site, hvorpå trænings- og ernæringseksperter via web-foredrag formidler troværdig viden om kost og træning.
Fitness University - din genvej til eksperterne

Go' weekend..

Er røde bøffer vejen til 12-taller?

2011-01-28T23:13:00.006+01:00

I dag har flere medier, under overskrifter som masser af bøf gør dig klog og højt indtag af protein gør folk klogere, beskrevet et nyt og interessante studie udført af danske forskere. Artiklen er netop udgivet i tidsskriftet Clinical Nutrition, og på avisen.dk kunne man læse, hvordan nye forsøg slår fast, at proteiner er særlig gode, hvis man vil styrke sin hjerne.

For nylig viste det omfattende Diogenes studie, hvordan en proteinrig diæt er at foretrække, hvis man ønsker at tabe sig, og nu tyder det altså også på, at mere protein kan styrke kognitive funktioner. Men inden vi, i jagten på en skarpere hjerne, begynder at fylde os med protein, ser vi lidt nærmere på studiet, og hvad forskerne rent faktisk konkluderede ud fra deres resultater.

Image: Suat Eman / FreeDigitalPhotos.net

Som der skrives i artiklens indledning så har et studie på ældre kvinder vist, at et proteinindtag markant under det anbefalede nedsætter immun- og muskelfunktionen, mens et andet studie har fundet en forbedret reaktionstid efter et proteinrigt måltid sammenlignet med en kulhydratrigt måltid. Det første er knap så banebrydende, mens det med reaktionstiden jo lyder meget spændende.

Forsøgets formål og design

Formålet med forsøget var at undersøge effekterne af et højt proteinindtag sammenlignet med et normalt proteinindtag på fysiologiske funktioner som muskelfunktion, kognitiv funktion herunder reaktionstid og derudover også på livskvalitet.

De 23 unge forsøgspersoner i studiet var alle sunde og raske og blev bedt om ikke at ændre deres fysiske aktivitetsniveau under studiet. Deltagerne indtog i den første uge (indkøringsperioden) en diæt som stemte overens med deres energibehov og med et proteinindhold på 1,5 g pr. kg. kropsvægt, hvilket stemmer overens med danskernes normale proteinindtag. Derefter blev deltagerne tilfældigt fordelt i enten interventions- eller kontrolgruppen. Deltagerne i interventionsgruppen skulle i 3 uger spise en diæt med et proteinindhold på ca. 3,0 g pr. kg. kropsvægt, mens deltagerne i kontrolgruppen i 3 uger fortsatte med de ca. 1,5 g protein pr. kg. kropsvægt. Denne forskel i de to diæter opnåede man ved at skifte pasta, ris, brød og juice ud med animalsk protein (fedtfattigt oksekød, svinekød, kylling, mælk og ost). Denne udskiftning medførte desuden, at de to diæter også havde et forskelligt indhold af fibre, vitaminerne D, B12, B2 og B6 samt mineralerne zink, jod, selen og kalium.

Indtaget af energi, fedt, kolesterol, EPA og DHA og de andre mikronæringsstoffer var således ens i de to grupper.

Under både indkøringsperioden og selve forsøgsperioden på 3 uger fik deltagerne al deres mad udleveret og fik desuden fortalt, at de ikke måtte indtage andet, udover vand og salt, end den udleverede kost. På hverdage indtog deltagerne frokost på instituttet, mens aftensmad, morgenmad og diverse mellemsnacks blev udleveret i ”dagspakker”. Maden til weekenderne blev udleveret på fredage, og rester blev bragt tilbage til instituttet for at blive vejet.

Man har altså haft god kontrol med kosten under forsøget og nedenfor ses proteinsammensætningen i de to diæter:

Høj-protein: 5 % fisk, 25 %, mejeriprodukter, 55 % kød, 3 % æg og 13 % grønsager.

Normal-protein: 4 % fisk, 16 % mejeriprodukter, 35 % kød, 7 % æg og 40 % grønsager.

Hvad viste forsøget?

Deltagerne som spiste den normale diæt havde ved forsøgets slutning tabt sig en lille smule, hvilket ikke var tilfældet for personerne som var på den proteinrige diæt.

Man fandt ingen forskel i livskvalitet eller i hvilestofskifte mellem de to grupper ved forsøgets afslutning, ligesom der heller ikke var nogen forskel i muskelfunktionen mellem grupperne. Derimod fandt man, at gruppen som var på den proteinrige diæt signifikant forbedrede deres reaktionstid samt orientering og signifikant nedsatte mængden af fejl under en test af kognitiv funktion. Den forbedrede reaktionstid kan ifølge forskerne måske forklares ud fra den højere koncentration af aminosyrerne tyrosin og phenylalanin i blodet hos deltagerne i høj-protein-gruppen. Phenylalanin kan nemlig omdannes til tyrosin og ud fra tyrosin kan de to neurotransmittere dopamin og noradrenalin dannes. Tilskud med tyrosin har desuden vist sig at kunne forbedre reaktionstiden.

Deltagerne som spiste meget protein havde også en højere koncentration af valin og BCAA i blodet, hvilket også kan have bidraget til den forbedrede reaktionstid. Forsøg har nemlig indikeret, at BCAA kan forhindre et fald i den mentale præstationsevne under udholdenhedsarbejde, idet BCAA hæmmer optagelsen af tryptofan og dermed dannelsen af serotonin i hjernen jf. hypotesen om central udmattelse (se evt. denne artikel om BCAA og præstationsevne).

Forskerne nævner også, at B-vitaminer som folsyre samt B12 og B6 har vist sig, at kunne forbedre den kognitive præstationsevne hos ældre som fik disse mikronæringsstoffer i meget høje doser som tilskud, og netop indtaget af B6 og B12-vitamin var jo markant højere i høj-protein-gruppen.

Man fandt ingen bivirkninger ved at indtage 3,0 g protein pr. kg. kropsvægt.

Konklusion

Forsøget har altså vist, at en diæt med et højt indhold af kød og mejeriprodukter kan forbedre reaktionstiden samt orienteringen og nedsætte mængden af fejl under en kognitiv test. Hvad dette skyldes er endnu uvist, men visse signalstoffer og aminosyrer spiller muligvis en rolle.

Det skal desuden nævnes, at forskerne til sidst i artiklen gør opmærksom på, at man for at kunne generalisere resultaterne fra dette forsøg behøver et bekræftende studie med et højere antal forsøgsdeltagere. Overskrifter som dem vi i dag har set på nettet, må altså betegnes som misvisende (men det er der jo intet nyt i).

Reference

Jakobsen, LH et al: Effect of a high protein meat diet on muscle and cognitive functions: A randomised controlled dietary intervention trial in healthy men, Clinical Nutrition, 2011 Jan 14

Beta-alanin - et nyt og interessant kosttilskud

2011-01-16T16:45:00.001+01:00

Beta-alanin er en aminosyre som på nettet kan købes som kosttilskud og som bl.a. påstås at kunne give ekstra styrke, mere muskelvækst og øge eksplosiviteten. Det lyder alt sammen meget lovende, og måske næsten for godt til at være sandt. Derfor ser vi i denne artikel nærmere på, hvad forskningen rent faktisk har vist om beta-alanin.

Beta-alanin minder om den velkendte aminosyre alanin, men som det ses i figur 1, så er aminogruppen (NH2) placeret forskelligt på de to aminosyrer. I 1900 opdagede en russisk biokemiker stoffet carnosin, og 38 år senere fandt man ud af, at carnosin sandsynligvis fungerer som buffer (1). Forskningen i beta-alanin og dets præstationsfremmende effekter tog dog først for alvor fart efter, at man i 2006 påviste, at oralt tilskud med beta-alanin kunne øge koncentrationen af carnosin i musklerne og på denne måde forbedre præstationsevnen (2).

Figur 1. Strukturen af alanin (højre) og beta-alanin (venstre).

Beta-alanin er en ikke-essentiel aminosyre, idet levercellerne kan producere beta-alanin ud fra stoffet uracil, og beta-alanin indgår sammen med aminosyren histidin i dipeptidet carnosin. Carnosin findes i høj koncentration i vores skeletmuskler (3), og menes at have flere forskellige funktioner, herunder altså at fungere som buffer. En buffer er et stof som er i stand til at regulere pH (surhedsgraden i en væske). I cellerne og i blodet findes forskellige buffere som sørger for at pH-værdien holdes nogenlunde konstant, således at de biokemiske processer ikke går i stå.

Fra studier på både dyr og mennesker ved man, at koncentrationen af carnosin er højere i de hurtige type II muskelfibre end i de langsomme type I (4, 5, 6), og man har påvist, at sprintere og roere, udover at have en højere muskelkoncentration af carnosin end marathonløbere og inaktive, også er bedre til at regulere pH (7). Samme tendens er set hos dyr (8, 9), og i et studie har man fundet, at 4 ugers tilskud med beta-alanin hæmmer faldet i pH under cykelarbejde (10). Det menes derfor, at tilskud med beta-alanin kan udsætte muskeludmattelsen ved arbejde, som medfører en betydelig ophobning af laktat og H+-ioner.

Muskeludmattelse er dog et komplekst fænomen, som man stadig ikke helt forstår. Tidligere har den generelle opfattelse været, at mælkesyreophobningen var den primære årsag til udmattelse, men nyere forskning har vist, at det ikke er tilfældet, og at mælkesyre muligvis har en positiv effekt på præstationsevnen (11). I dag menes det, at muskeludmattelse bl.a. skyldes akkumulering af inorganisk phosphat, laktat, og H+ (11, 12), og de fleste idrætsfysiologiske forskere er enige om, at netop faldet i pH er en væsentlig årsag til muskeludmattelsen, når det gælder maksimalt anaerobt arbejde (11, 13), hvorfor tilskud med beta-alanin muligvis kan medvirke til at fremme præstationsevnen.

Øger beta-alanin mængden af carnosin i musklerne?

Udover at skaffe beta-alanin fra levercellernes produktion, kan det også fås via kosten. I vores mave-tarmsystem findes nemlig enzymet carnosinase som kan spalte carnosin (figur 2), som især findes i kylling og kalkun, til dets bestanddele beta-alanin og histidin (8). Derudover kan beta-alanin selvfølgelig også fås via kosttilskud.

Muskelcellerne er ikke i stand til at optage carnosin (14), og er heller ikke i stand til at producere histidin eller beta-alanin (13), hvorfor de først må optage histidin og beta-alanin fra blodbanen for derefter at sætte de to aminosyrer sammen og således danne carnosin (figur 2).

Figur 2. Oversigt over dannelsen af beta-alanin og carnosin i kroppen. Modificeret efter Artioli, G. et al (13).

Tilgængeligheden af beta-alanin er den begrænsende faktor, når muskelcellerne skal producere carnosin (13), og det virker derfor logisk, at tilskud med beta-alanin kan øge mængden af carnosin i musklerne. Flere studier har da også påvist, hvordan ca. 5 gram beta-alanin dagligt i 4-6 uger effektivt øger mængden af carnosin i musklerne med ca. 30 – 60 % (3, 6, 15, 16). Man har desuden påvist, at tilskud i 10 uger kan øge musklernes indhold af carnosin med hele 80 % (5), og at koncentrationen af carnosin i musklerne aftager med ca. 2-4 % efter ophør med tilskuddet (17).

Beta-alanin og præstationsevne

Tilskud med beta-alanin er altså en effektiv måde at øge musklernes indhold af carnosin. Denne øgede koncentration af carnosin i muskelvævet burde, ifølge teorien og carnosins fysiologiske funktion, resultere i en højere bufferkapacitet og dermed kunne udsætte muskeludmattelsen og forbedre præstationsevnen under visse anaerobe forhold. Men hvad siger litteraturen på dette område?

Effekten af beta-alanin på cykel- og løbearbejde

8 ugers tilskud med beta-alanin har vist sig at kunne forbedre præstationsevnen under en afsluttende 30 sekunders sprint efter et simuleret cykelløb, idet gruppen som modtog beta-alanin i gennemsnit trådte 5 % flere watt end kontrolgruppen (18). Hvad angår løbesprint har man dog ikke set de samme positive effekter af beta-alanin (19). På veltrænede løbere havde 4 ugers tilskud med beta-alanin ingen effekt på løbetiden under et 400m løb (15).

Figur 3. Sammenhængen mellem beta-alanin og præstationsevne. Modificeret efter Artioli, G. et al (13).

To studier har vist, at tilskud med beta-alanin, i kombination med højintenst intervaltræning på ergometercykel, ikke har ekstra effekter på den maksimale iltoptagelse sammenlignet med placebo-tilskud (20, 21). Derimod har 2 studier vist, at beta-alanin kan forbedre arbejdsevnen under cykelarbejde (5, 21), ligesom studier også har fundet, at beta-alanin kan forbedre præstationsevnen ved udmattelsesgrænsen hos både ældre og unge (22, 23, 24), samt ved arbejde omkring laktatgrænsen (25, 26).

Effekten af beta-alanin på styrketræning

For at undersøge effekten af beta-alanin på træningsvolumen, maksimal styrke og det hormonelle respons, satte man i et studie 8 unge mænd med mindst 3 års erfaring med styrketræning til at træne et 4-split styrketræningsprogram i 4 uger. Det viste sig, at tilskud med beta-alanin signifikant øgede træningsvolumen under squat, idet den totale træningsvolumen for 6 sæt squat steg fra 7203 kg til 9137 kg efter 4 ugers tilskud med beta-alanin, mens tilskud med placebo kun resulterede i en stigning fra 7303 kg til 7448 kg. Beta-alanin forbedrede dog ikke den maksimale styrke målt i 1 RM sammenlignet med placebo, ligesom det heller ikke havde nogen effekt på det hormonelle respons (27).

I et andet forsøg undersøgte man effekten af tilskud med beta-alanin kombineret med kreatin, sammenlignet med kreatin alene. 33 mænd med mindst to års erfaring med styrketræning blev tilfældigt delt i 3 grupper, som modtog enten beta-alanin og kreatin sammen, kreatin alene eller placebo. Deltagerne trænede et 4-split styrketræningsprogram i 10 uger, og man fandt, at tilskud med beta-alanin i kombination med kreatin signifikant øgede træningsvolumen sammenlignet med placebo-gruppen (28). Da dette ikke var tilfældet med gruppen, som kun indtog kreatin, tyder dette yderligere på, at beta-alanin øger træningsvolumen.

I et studie på amerikanske fodboldspillere fandt man ligeledes, at beta-alanin øgede træningsvolumen (her i bænkpres) (29), og på 400m-løbere har man fundet signifikante effekter af beta-alanin på styrkeøvelser for benene (15).

To af de ovenstående studier undersøgte også virkningen af beta-alanin på anaerobe tests (bl.a. Wingate test), men her fandt man ingen præstationsfremmende effekter (28, 29), og i et studie hvor 26 idrætsstuderende styrketrænede i 10 uger fandt man ingen effekt af beta-alanin på hverken styrken i box squat, bænkpres og dødløft eller på muskeludholdenheden under en armcurl-test (16).

Hvad har idrætsforskere konkluderet om beta-alanin?

I et review af Artioli og kolleger fra 2010 konkluderes det, at tilskud med beta-alanin kan øge præstationsevnen under kortvarigt arbejde med høj intensitet (13). Et andet review ligeledes fra 2010 konkluderer, at der er en voksende mængde evidens for, at beta-alanin forbedrer præstationsevnen under arbejde, som hæmmes af ophobningen af H+-ioner (1), og i et tredje review fra 2010 konkluderes det, at der er flere indikationer på, at en øget koncentration af carnosin i musklerne kan forsinke udmattelsen under arbejde med høj intensitet (2).

Bivirkninger ved tilskud med beta-alanin

Ved for høje enkeltdoser har nogle forsøgspersoner oplevet en generende rødme og en meget ubehagelig prikken og irritation af huden. I et forsøg hvor forsøgspersonerne fik 40 mg beta-alanin pr. kg. kropsvægt opstod disse symptomer efter 20 minutter og varede i op til en time. Man forsøgte sig derfor med mindre doser på 20 mg pr. kg kropsvægt og 10 mg pr. kg kropsvægt, hvor de 10 mg kun gav anledning til milde symptomer. Disse bivirkninger ved beta-alanin er de eneste man er stødt på hidtil (3).

For at undgå disse irriterende bivirkninger bør man ikke bruge doser over 10 mg pr. kg kropsvægt, men da de fleste forsøg opererer med tilskud på 3 – 6 g beta-alanin dagligt, er det altså nødvendigt, at dele denne dagsdosis op i mindre portioner på ca. 800 mg. Ved at benytte specielle kapsler, som bedre kontrollerer frigivelsen af beta-alanin, kan man indtage op til 1600 mg, uden at det medfører bivirkninger (2, 13).

Konklusion

Carnosin fungerer sandsynligvis som intramuskulær buffer, og flere studier har vist, at tilskud med beta-alanin er en effektiv metode til at øge musklernes indhold af carnosin. En øget koncentration af carnosin i musklerne vil potentielt øge musklernes evne til at regulere pH, og dermed kunne være med til at udsætte udmattelsen under hårdt anaerobt arbejde, hvor dannelsen af laktat og H+ medfører et fald i pH.

Mens man på cykelsprint har set en effekt af beta-alanin, har man ikke kunnet påvise det samme ved løb. Hvad angår præstationsevnen ved udmattelses- og laktatgrænsen ser beta-alanin her ud til at have en effekt, ligesom flere studier har vist, at beta-alanin øger træningsvolumen. Tilskud med beta-alanin har dog i to studier ikke påvirket den maksimale styrke, ligesom man heller ikke har set en effekt på forskellige anaerobe tests.

Artiklen er del af mit bachelorprojekt og er kun blevet omskrevet nogle få steder. Hvis der er noget som er uforståeligt i teksten, skal du derfor ikke holde dig tilbage med at bede om en uddybende forklaring i kommentarfeltet.

Referencer

(1) Sale, C. et al: Effect of beta-alanine supplementation on muscle carnosine concentrations and exercise performance, Amino Acids, 2010 Jul;39(2):321-33.

(2) Derave, W. et al: Muscle Carnosine Metabolism and β-Alanine Supplementation in Relation to Exercise and Training, Sports Med, 2010: 40(3): 247 – 263.

(3) Harris, R. C. et al: The absorption of orally supplied beta-alanine and its effect on muscle carnosine synthesis in human vastus lateralis, Amino Acids, 2006;30(3):279 – 89.

(4) Sewell, D. A. et al: Estimation of the carnosine content of different fibre types in the middle gluteal muscle of the thoroughbred horse, J Physiol, 1992;455:447-53.

(5) Hill, C. A. et al: Influence of beta-alanine supplementation on skeletal muscle carnosine concentrations and high intensity cycling capacity, Amino Acids, 2007 Feb;32(2):225-33.

(6) Kendrick, I. P. et al: The effect of 4 weeks beta-alanine supplementation and isokinetic training on carnosine concentrations in type I and II human skeletal muscle fibres, Eur J Appl Physiol, 2009, 106: 131-138.

(7) Parkhouse, W.S. et al: Buffering capacity of deproteinized human vastus lateralis muscle, J Appl Physiol, 1985; 58: 14 – 17.

(8) Abe, H.: Role of histidine-related compounds as intracellular proton buffering constituents in vertebrate muscle, Biochemistry (Mosc), 2000; 65 (7): 757 – 65.

(9) Harris, R.C. et al: Muscle buffering capacity and dipeptide content in the thoroughbred horse, greyhound dog and man, Compar Biochem Physiol, 1990; 97 (2): 249 – 51.

(10) Baguet, A. et al: Beta-alanine supplementation reduces acidosis but not oxygen uptake response during high-intensity cycling exercise, Eur J Appl Physiol, 2010 Feb;108(3):495-503.

(11) Costill, D. L. et al: Physiology of sports and exercise, 4. udgave, Human kinetics, 2008.

(12) Westerblad, H. et al: Muscle fatigue: Lactic acid or inorganic phosphate the major cause?, News Physiol Sci, 2002 Feb;17:17-21.

(13) Artioli, G. G. et al: Role of β-Alanine Supplementation on Muscle Carnosine and Exercise Performance, Med Sci Sports Exerc, 2010 Jun;42(6):1162-73.

(14) Bauer, K.; Schulz, M.: Biosynthesis of carnosine and related peptides by skeletal muscle cells in primary culture, Eur J Biochem, 1994;219(1-2):43-7.

(15) Derave, W. et al: beta-Alanine supplementation augments muscle carnosine content and attenuates fatigue during repeated isokinetic contraction bouts in trained sprinters, J Appl Physiol, 2007 Nov;103(5):1736-43.

(16) Kendrick, I. P. et al: The effects of 10 weeks of resistance training combined with beta-alanine supplementation on whole body strength, force production, muscular endurance and body composition, Amino Acids, 2008, 34:547–554.

(17) Baguet, A. et al: Carnosine loading and washout in human skeletal muscles, J Appl Physiol, 2009 Mar; 106(3): 837 – 42.

(18) Thienen, R. V. et al: Beta-Alanine Improves Sprint Performance in Endurance Cycling, Med Sci Sports Exerc, 2009 Apr;41(4):898-903.

(19) Sweeney, K. M. et al: The effect of beta-alanine supplementation on power performance during repeated sprint activity, J Strength Cond Res, 2010 Jan;24(1):79-87.

(20) Walter, A. A. et al: Six weeks of high-intensity interval training with and without beta-alanin supplementation for improving cardiovascular fitness in women, Journal of Strength and Conditioning Research, 2010 May;24(5):1199-207.

(21) Smith, A. E. et al: Effects of beta-alanine supplementation and high-intensity interval training on endurance performance and body composition in men: a double-blind trial, Journal of the International Society of Sports Nutrition, 2009, 6:5.

(22) Stout, J. R. et al: The effect of beta-alanine supplementation on neuromuscular fatigue in elderly (55 – 92 Years): a double-blind randomized study, Journal of the International Society of Sports Nutrition, 2008, 5:21.

(23) Stout, J. R. et al: Effects of twenty-eight days of beta-alanine and creatine monohydrate supplementation on the physical working capacity at neuromuscular fatigue threshold, Journal of Strength and Conditioning Research, 2006, 20(4), 928–931.

(24) Stout, J. R. et al: Effects of beta-alanine supplementation on the onset of neuromuscular fatigue and ventilatory threshold in women, Amino Acids, 2007;32(3):381-6.

(25) Jordan, T. et al: Effect of beta-alanine supplementation on the onset of blood lactate accumulation (OBLA) during treadmill running: Pre/post 2 treatment experimental design, Journal of the international society of sports nutrition, 2010, 7:20.

(26) Zoeller, R. F. et al: Effects of 28 days of beta-alanine and creatine monohydrate supplementation on aerobic power, ventilatory and lactate thresholds, and time to exhaustion, Amino Acids, 2007 Sep;33(3):505-10.

(27) Hoffman, J. et al: Beta-alanine and the Hormonal Response to Exercise, Int J Sports Med, 2008; 29:952 – 958.

(28) Hoffman, J. et al: Effect of Creatine and Beta-alanine Supplementation on Performance and Endocrine Responses in Strenght / Power Athletes, International Journal of Sports Nutrition and Exercise Metabolism, 2006, 16, 430 – 446.

(29) Hoffman, J. et al: Short-duration beta-alanin supplementation increases training volume and reduces subjective feelings of fatigue in college football players, Nutr Res, 2008 Jan;28(1):31-5.

BCAA og præstationsevne

2011-01-15T16:31:00.006+01:00

Image: Tom Curtis / FreeDigitalPhotos.net

BCAA (branched-chain amino acids) er betegnelsen for de 3 forgrenede aminosyrer leucin, isoleucin og valin, som siden 1980'erne har modtaget meget opmærksomhed blandt idræts- og ernæringsforskere. BCAA skiller sig markant ud fra andre aminosyrer ved at udgøre ca. 1/3 af de essentielle aminosyrer i muskelproteiner, og det påstås at BCAA kan øge muskelopbygningen og modvirke muskelnedbrydning. Men hvad siger videnskaben på området?

Det kan du få svar på i nedenstående artikel fra bodylab.dk. I artiklen gennemgås de fysiologiske effekter af BCAA, effekten af BCAA på DOMS samt effekten på præstationsevnen under forskellige former for arbejde.

BCAA - forgrenede aminosyrer

Inuit Eksperimentet

2011-01-11T16:13:00.000+01:00

Image: Liz Noffsinger / FreeDigitalPhotos.net

I denne dokumentarserie følger et kamerahold fra DR 16 danskere som frivilligt har ladet sig indlogere 42 dage i den bidende kulde på Grøndlands indlandsis. Deltagerne er forsøgspersoner i et videnskabeligt forsøg, som havde til formål at undersøge, hvorfor inuiterne er supersunde på trods af en fedtrig diæt, mens danskerne ofte er fede og døjer med sukkersyge.

Inden afgang blev deltagerne fysisk testet i laboratoriet og man fandt overraskende, at deltagerne ikke forbrændte fedt i deres armmuskler, mens undersøgelser på midalderende inuitter viste, at de formmæssigt var som 20-årige og desuden var i stand til at forbrænde fedt i armmusklerne.

Læs mere om udsendelsen her, og se første afsnit af dokumentaren her.

Placeboeffekten og tankens kraft

2011-01-06T23:01:00.003+01:00

Dette indlæg må betegnes som en lille afstikker fra bloggens normale indhold, men det gør det bestemt ikke mindre interessant!

Image: Suat Eman / FreeDigitalPhotos.net

Første afsnit af den nye programserie Sjæl og videnskab på DR2 er netop slut. Værten er Thomas Breinholt, og ligesom med Åndernes magt, ser man her nærmere af nogle af de uforklarlige fænomener som omgiver os. Første afsnit omhandlede placeboeffekten samt dens modsætning noceboeffekten, og man så meget tankevækkende eksempler på begge effekter. Jeg kan kun opfordre dig til at se udsendelsen som sikkert snart er tilgængeligt på DR NU.

I de kommende udsendelser ser man nærmere på den sjette sans, nærdødsoplevelser og om der er et liv efter døden. For mange lyder det sikkert som vrøvl, men det ser ud til at emnerne behandles "iført den hvide kittel".

Læs mere om programserien her.

Man kommer ikke udenom de mange fortællinger og anekdoter omhandlende overnaturlige fænomener, og hvem husker ikke bibelfortællingerne, om hvordan Jesus fik de blinde til at se og de invalide til at gå. For nylig var det desuden fremme i medierne, hvordan hypnose er en effektiv metode til at bedøve patienter inden et indgreb hos tandlægen.

Jeg har flere gange tænkt på, om der et sted i verden findes videnskabsmænd som forskede seriøst i disse emner med en naturvidenskabelig metode, og det kunne tyde på, at svaret gives i denne programserie.

Hvad skal Sund Science byde på i 2011?

2011-01-04T18:56:00.008+01:00

Hermed et forsinket godt nytår til alle bloggens læsere. Du har sikkert allerede taget godt og grundigt fat på 2011, men jeg vil dog alligevel starte med at linke til noget af det, der var fremme om ernæring i december.

I starten af december kunne man under overskriften fed mad mætter mindre læse om forskningen i appetitregulering på de farmaceutiske fakultatet på KU:

Fed mad mætter mindre

Midt i december kunne man læse, hvordan Danmark nu er det land i Norden hvor færrest dør pga. hjerte-karsygdomme, hvilket menes at skyldes forbuddet mod transfedt fra 2003.

Fald i hjerte-kardødsfald kan skyldes forbud mod transfedt

Her kan du i øvrigt læse Steen Stenders, Jørn Dyerbergs og Arne Astrups artikel om emnet fra aktuel natur-videnskab:

Hjertefedt og transfedt i Danmark

På videnskab.dk var der også nyheder indenfor kost og træning:

Fisk og skaldyr beskytter synet

Sådan skal diabetikere træne

På Børsen.dk's fødevaresektion kunne man læse, at fedt ikke er farligt. Overskriften henviser til det mættede fedt, som vi i mange år har overvurderet farligheden af. Mere om den bagvedliggende forskning kan læses i et temanummer af Lipids her - længe leve open access!

Netop hele diskussionen om det mættede fedt var medvirkende til, at de to kontroversielle og populærvidenskabelige bøger Kolesterol - myter og realiteter og Good Calories Bad Calories af hhv. Uffe Ravnskov og Gary Taubes stod på årets ønskeseddel. Jeg må have været en god dreng i år, for begge lå under juletræet.
I skrivende stund er jeg i fuld gang med Uffe Ravnskovs bog (som der tidligere har været oppe på bloggen), og det er bestemt tankevækkende læsning!

Kolesterolmyten var for 4 år siden oppe at vende på Motion-online, hvor både Uffe Ravnskov og flere andre ernæringsfaglige deltog i debatten som kan læses her.

Nye tider på bloggen?

Er du interesseret i træning og sportsernæring, så kan du godt glæde dig til den kommende tid, hvor der vil komme nye artikler til træningsfolket omhandlende kosttilskuddene BCAA og beta-alanin.

I et stykke tid har jeg funderet over, hvordan konceptet på bloggen skal være fremover, og i den forbindelse vil jeg gerne have dig som læser med på råd. Skal der lægges mest energi i dybdegående artikler om et indsnævret emne, hvor læserne og jeg selv kan komme med forslag til nye artikelemner, som der derefter stemmes om, og hvor jeg til sidst skriver om det emne med flest stemmer? Eller skal fokus være på stadig at linke til diverse nyheder indenfor kost, motion og sundhed?

Og hvad med emnerne, hvad er folket mest til - kost og sundhed, træning eller kroppens biologi?

Giv din mening til kende..

Kreatin - et populært kosttilskud

2010-12-19T21:27:00.007+01:00

Image: Carlos Porto / FreeDigitalPhotos.net

Kreatin er et utrolig populært kosttilskud som både anvendes af motionister og professionelle. I starten af 90'erne blev det påvist, hvor effektivt man kunne øge muskelkoncentrationen af kreatin ved at benytte kosttilskuddet, og siden er der blevet forsket intenst i kreatin og dets fysiologiske effekter. Men kan det virkelig forbedre præstationsevnen sådan som producenterne lover?

Det kan du få svar på i denne artikel, som jeg har skrevet til kreatinpulver.org. Udover at gennem-gå effekter af kreatin på forskellige former for arbejde, bliver der i artiklen også beskrevet, hvordan kreatin virker rent fysiologisk, samt hvilke bivirkninger der er forbrundet med kreatintilskud.

God fornøjelse..

Jul i viden om: Motion imod organfedtet

2010-12-14T21:04:00.008+01:00

I aftes blev der i Viden om's julespecial set nærmere på, hvorfor inaktivitet er så hamrende usundt. På trods af at forsøgspersonen i programmet rent faktisk havde tabt sig efter 14 dages inaktivitet, så var der sket store ændringer i kropskompositionen og i musklernes evne til at fjerne fedt og sukker fra blodbanen.

Image: Michelle Meiklejohn / FreeDigitalPhotos.net

Der er, som skrevet tidligere på bloggen, sket et paradigmeskifte indenfor muskelforskningen, hvilket Bente Klarlund Pedersen også kommer ind på i udsendelsen, hvor vi også får et par gode tips til, hvordan vi bibeholder de gode motionsvaner, når vi først er kommet igang.

Til sidst i programmet fortæller kræftforsker og Dr. Techn. Mads Hald Andersen om forskningen i en lovende kræftvaccine, som du i denne artikel fra videnskab.dk kan læse mere om:

Ny kræftvaccine testes på mennesker

Udsendelsen kan ses her:

Julesund og fit i 2011

Bag om Diogenes og vores stofskifte

2010-12-02T21:44:00.002+01:00

Taget fra:
Webforhealth.com

Lidt surfen førte mig frem til en gammel udsendelse af Videnskabens verden fra 2006, hvor emnet var det store og omfattende koststudiet Diogenes, som på dette tidspunkt kun lige var startet op. I udsendelsen bliver vi, af lektor på IHE Thomas Meinert Larsen, ført bag om forsøget og dets formål.

I programmet møder vi også to af forsøgspersonerne som giver et godt billede af, i hvor omfattende grad forsøgsdeltagelsen påvirkede hverdagen.

Til sidst i udsendelsen bliver du, af Bjørn Quistorff - professor og stofskifteforsker fra Panum, lidt klogere på vores stofskifte og hvad der i cellerne sker rent biokemisk med fødens energigivende næringsstoffer.

Hør udsendelsen fra P1 her:
Det europæiske slankeforsøg

Med videnskab og fornuft skal man land bygge

2010-11-28T22:33:00.003+01:00

I oplysningstiden blev der sat spørgsmålstegn ved kongen og kirken - det var sundt og fornuftigt! I dag bliver der, især på nettet, sat spørgsmålstegn ved forskeren, professoren og overlægen - er det også sundt og fornuftigt?

Det er klart, at evnen til at kunne forholde sig kritisk til autoriteter er en sund egenskab at have med i baggagen, men det er altafgørende samtidig at være i stand til at kunne tænke og handle fornuftigt. Det sidste er en mangel som, hvis du spørger mig, i høj grad præger visse dele af den alternative side.

Med udgangspunkt i bl.a. Kernesund tegner nedenstående artikel fra Information, et godt billede af det problem sundhedsvidenskaben for tiden står overfor. Den synes jeg, at du, som kritisk og fornuftig læser af denne blog, bør læse..

Hvor al viden er lige gyldig og videnskaben ligegyldig

Ny ernæringsforskning i november

2010-11-28T16:56:00.006+01:00

Der har på det seneste været meget mediefokus på flere nye forskningsresultater. Et af disse er offentliggørelsen af det europæiske koststudie Diogenes i New England Journal of Medicine. Forsøget har været beskrevet flere steder:
Københavns Universitet
Kostrådene virker ikke mod overvægt

Science Daily
More Protein, Less Refined Starch Important for Dieting, Large Study Shows

The New England Journal of Medicine
Diets with High or Low Protein Content and Glycemic Index for Weight-Loss Maintenance

Hør desuden denne udsendelse om Diogenes fra 2006, som så nærmere på udførelsen af det store studie.Videnskabes verden:
Det europæiske slankeforsøg

Det gode fuldkorn har også været omtalt i november. På fpn.dk kunne man således læse om en ny dansk undersøgelse fra Kræftens bekæmpelse:
Fuldkorn nedsætter risiko for tarmkræft

Og videnskab.dk kunne i fredags fortælle, at et dansk projekt har til formål at finde ud af, hvorfor fuldkorn er sundt:
Fuldkorns X-factor skal findes

Anden ny forskning:
Science Daily
Chronic High Cholesterol Diet Produces Brain Damage

Science Daily
Excess Fructose May Play Role in Diabetes, Obesity and Other Health Conditions

Science Daily
DHA Improves Memory and Cognitive Function in Older Adults, Study Suggests

Fordøjelsen af fedt

2010-11-15T18:41:00.001+01:00

Størstedelen af kostens fedtindhold (lipider) er det som kaldes triglycerider. Triglycerider er glycerolmolekyler, hvortil der er bundet 3 fedtsyrer (Fig. 1.). Disse fedtsyrer kan enten være mættede, enkeltumættede eller flerumættede, og kan også variere i længde, alt afhængig af hvor mange kulstofatomer de består af.

Fig. 1. Opbygningen af et triglycerid

Fordøjelsen af fedt foregår hovedsageligt i tolvfingertarmen, men starter dog allerede i munden vha. enzymet lingual lipase og fortsætter i mavesækken, hvor enzymet gastric lipase udskilles fra kirtelceller i mavesækkens væg. Disse to enzymer står for ca. 10 – 30 % af fordøjelsen af triglycerider, og er ret stabile trods det sure miljø i mavesækken.

Både lingual og gastric lipase spalter især triglycerider, hvortil der er bundet mellemlange og korte fedtsyrer.

Fedtstoffer er hydrofobe, hvilket betyder at de ikke er blandbare med vand. Dette er et problem for de fordøjelsesenzymer som har til opgave at nedspalte triglyceriderne. Fordøjelsesenzymer er, ligesom alle andre af kroppens enzymer, proteiner som er hydrofile. Hydrofil betyder, at stofferne er blandbare med vand. Kostens fedtindhold vil nede i tarmen, pga. dets manglende evne til at opløse sig i vand, ”klumpe” sammen præcis som olie i vand. Derfor udskilles der fra galdeblæren galdesure salte som opløser de store fedtdråber til utallige mindre dråber. På denne måde gøres bliver arealet som fordøjelsesenzymerne kan virke på meget større (Fig. 2.)

Galdesure salte består af en vandopløselig og negativ ladet del samt af en fedtopløselig del, og virker ved at den fedtopløselig del placerer sig inde i fedtdråben, således at den vandopløselig og negative del ”stikker op” af dråben. På denne måde deles de store fedtdråber til mindre, idet de negative ladninger frastøder hinanden.

Fig. 2. De galdesure salte emulgerer store fedtdråber

De galdesure salte dannes i leveren ud fra kolesterol som er et andet lipid der findes i kosten. Efter at galden er blevet dannet i leveren opsamles den i galdeblæren, hvor den bliver opkoncentreret og derefter udskilt til tolvfingertarmen, når der er behov for dette. Selve udskillelsen af galde styres af hormonet cholecystokinin (CCK) som dannes af specialiserede celler i tolvfingertarmen. Disse celler udskiller hormonet, når fedtstof og polypeptider (delvist spaltet protein) bliver tømt ud i tolvfingertarmen fra mavesækken.

Ved tilstedeværelsen af udfordøjet fedt i mavesækken sænkes mavetømningshastighed, hvilket er grunden til, at fedt har en forholdvis høj mætningsværdi.

Som skrevet tidligere foregår langt størstedelen af fedtfordøjelsen i tolvfingertarmen, hvor især de triglycerider, hvortil der er bundet langkædede fedtsyrer, spaltes.

De fedtspaltende enzymer virker som sakse der klipper bindingen mellem glycerol og de enkelte fedtsyre over. Klippes én binding omdannes triglyceridet til et diglycerid og én fri fedtsyre, og klippes endnu en binding omdannes diglyceridet til et monoglycerid med to frie fedtsyrer. Spaltes den sidste binding også, er triglyceridet blev fuldstændigt nedspaltet til glycerol og 3 frie fedtsyrer.

Når triglyceriderne er blevet spaltet til monoglycerider, glycerol og frie fedtsyrer, er de små nok til at kunne blive optaget gennem tarmens væg. Optagelsen af fedt sker i tolvfingertarmen og første del af jejunum bl.a. vha. såkaldte miceller. Når stofferne er blevet optaget i tarmepitelcellerne, bliver de igen sat sammen til triglycerider og inkorporeret i partikler kaldet chylomikroner som fører fedtet fra tarmen, via lymfen og ud i blodet.

Fra blodet bliver fedtet (lipiderne) transportet ud til cellerne som derefter, alt afhængig af hvilke celler der er tale om, enten kan forbrænde det, bruge det i opbygningen af celledele eller lagre det.

Opsummering

Tjek evt. denne amimation af fedtfordøjelsen fra youtube som, endnu mere overordnet end denne artikel, viser principperne i fedtfordøjelsen:

Fate of fat

Litteratur

Gropper, S. S. m. fl.: Advanced nutrition and human metabolism, 5. udgave, Wadsworth, 2009.

Springborg & Nielsen: Ind under huden – Anatomi og fysiologi, 2. udgave, Munksgaard Danmark, 2007.

Schibye & Klausen: Menneskets fysiologi - hvile og arbejde, 2. udgave, FADL's forlag

Ny udstilling om metabolismeforskning på Panum

2010-11-13T15:59:00.001+01:00

Fra på mandag kan man, på udstillingen The Chemistry of Life: Four Chapters in the History of Metabolic Research, få et indblik i de sidste 400 års forskning i menneskets stofskifte.

Læs mere om udstillingen her.

Fordøjelsessystemets anatomi

2010-11-08T19:16:00.003+01:00

November måned kommer til at stå i fordøjelsessystemets tegn. I dette blogindlæg ser vi nemlig nærmere på, hvordan vores fordøjelsessystem ser ud og er opbygget, og de næste 3 uger vil der komme blogindlæg omhandlende fordøjelsen af henholdsvis kulhydrat, protein og fedt.

Fordøjelsessystemet kan sammenlignes med et langt rør der strækker sig fra munden til anus, og dets funktion er at nedbryde og fordøje føden således, at vi kan optage de næringsstoffer den indeholder.

Nedbrydningen foregår både ved hjælp af mekaniske og kemiske processer. De mekaniske processer er f.eks. tygningen af maden i mundhulen og de æltninger føden bliver udsat for i mavesækken. Når vi tygger maden og blander den med spyttet, bliver det for det første lettere at synke føden, men maden gøres også mere tilgængelig for de enzymer som undervejs nedspalter kostens indhold af kulhydrat, protein og fedt.

Fig. 1. Fordøjelsessystemets opbygning

Føden passerer igennem systemet på følgende måde, hvilket også fint ridser fordøjelsessystemets opbygning op:

Mundhulen → Spiserøret → Mavesækken → Tolvfingertarmen → Tyndtarmen → Tyktarmen → Endetarmen.

Undervejs udskilles stoffer fra hhv. bugspytkirtlen samt galdeblæren og leveren.

Mundhulen

I mundhulen udskilles dagligt ca. 1,5 liter spyt fra de tre spytkirtler -kæbespytkirtlen, ørespytkirtlen og tungespytkirtlen (markeret med blåt i fig. 1). Spyttet består udover af vand, også af glykoproteinet mucin, et bakteriedræbende enzym samt enzymet spytamylase.

Mucin danner en tyktflydende slim når det blandes med vand, og letter dermed kostens videre passage ned gennem spiserøret, idet det fungerer som ”smøremiddel”.

Spytamylase er et enzym som påbegynder nedspaltningen af stivelse.

Spiserøret

Er et ca. 25 cm langt rør som fører maden fra mundhulen til mavesækken. Spiserøret er placeret imellem lungerne lige bag ved luftrøret, og på vej ned til mavesækken løber spiserøret igennem mellemgulvsmusklen.

Spiserøret består yderst af bindevæv og under dette findes to lag muskulatur. Muskulaturen i spiserørets første 1/3 er tværstribet, mens muskulaturen herfra gradvist går over i glat muskulatur. Indersiden af spiserøret er beklædt med en slimhinde som er forholdsvis stærk og derfor ikke ødelægges af f.eks. hårde kerner eller lignende.

Føden transporteres ned gennem spiserøret ved hjælp af såkaldte peristaltiske bevægelser. Peristaltiske bevægelser er muskelsammentrækninger der løber jævnt fremad således, at føden presses ned i mavesækken. Denne transportproces tager i øvrigt ca. 10 sekunder, og vi er i stand til at foretage en synkning, selv når vi står på hovedet.

Mavesækken

Mavesækken som også kaldes for ventriklen er placeret i øverste venstre side af bughulen (fig. 1). Ved overgangen fra spiserør til mavesæk er placeret en lukkemuskel som har til formål at forhindre føden i at løbe tilbage til spiserøret efter den er kommet ned i mavesækken.

Mavesækken inddeles i forskellige afsnit. Den øverste del kaldes fundus ventriculi og er ventriklens bredeste del. Den midterste del kaldes corpus ventriculi, mens den nederste del kaldes pars pylorica. Mavesækken afsluttes med en lukkemuskel kaldet pylorus eller maveporten, som sørger for at føden ledes ud i tolvfingertarmen på det rette tidspunkt (fig. 2).

Fig. 2. Mavesækkens opbygning

Mavesækken er omgivet af bughinden og, ved hjælp af denne, fæstnet til bagvæggen i bughulen. Mavesækkens væg består af 3 lag muskler – et længdegående, et tværgående og et skråt forløbende lag, og inden under disse muskellag er en stærkt foldet slimhinde som gør mavesækken i stand til, ret kraftigt, at udvide sig.

I mavesækkens væg findes et utal af kirtler som dagligt producerer ca. 3 liter mavesaft. Denne mavesaft består af vand, basisk mucin, pepsin, saltsyre og stoffet intrinsic factor. I nederste del af mavesækken findes også hormonproducerende kirtler.

Det basiske mucin ligger sig som et tyndt lag på mavesækkens slimhinde og beskytter således denne mod at blive ætset af saltsyren.
Saltsyren har både til opgave at dræbe bakterier og aktiverer enzymet pepsinogen.

Intrinsic factor er et nødvendigt stof for optagelsen af B12-vitamin, idet intrinsic factor og B12-vitamin bindes sammen og føres videre til tyndtarmen, hvor intrinsic factor sikrer optagelsen af B12-vitamin.

Tyndtarmen

Tyndtarmen inddeles i tolvfingertarmen som også kaldes duodenum og så den egentlige tyndtarm, som består af jejunum (udgør de første 2/5) og ileum (udgør de sidste 3/5).

Det er i tyndtarmen at langt størstedelen af kostens næringsstoffer optages. Tyndtarmen har en samlet længde på 3 – 4 meter hos et voksent menneske og 6 – 7 meter hos en død person. Denne forskel skyldes, at tarmmuskulaturen konstant er en lille smule kontraheret, når vi er i live.

Tolvfingertarmen, der som nævnt er den første del af tyndtarmen, er placeret op mod bughulens bagvæg. Den har fået sit navn efter dens længde som er ca. 25 cm, hvilket svarer til 12 fingres bredde. Galdeblæren og bugspytkirtlen har udførselsgang til tolvfingertarmen og udskiller på denne måde galde og bugspyt til tarmen.

Fig. 3. Tyndtarmens opbygning

Tyndtarmen består inderst af en slimhinde som danner nogle tværgående folder kaldet tarmfolder. Kendetegnende for tyndtarmens slimhinde og tarmfolderne er, at de over de hele er dækket af små udposninger kaldet villi eller tarmtotter. Disse totter har en højde på ca. 1 mm og giver tyndtarmen et overfladeareal på 5 – 7 m2. Til sammenligning har kroppen et samlet overfladeareal på 1,5 m2.

Tarmtotternes overflade består af epitelceller som igen er dækket af små udposninger. Disse endnu mindre totter kaldes mikrovilli, og hvis disse regnes med, er tyndtarmens overfladeareal flere hundrede kvadratmeter. Dette enormt store overfladeareal er gavnligt og sikrer en næsten 100 % effektiv optagelse af makronæringsstofferne.

Tyktarmen

Ileum indmunder i tyktarmen eller colon som den også kaldes, mellem to sammenklappede folder i slimhinden. I tyktarmen sker der næsten ingen optagelse af næringsstoffer, hvorfor indersiden kun indeholder få folder i slimhinden og ingen villi. Tyktarmen består af en opadgående del, en tværgående del og en nedadgående del som det fremgår af fig. 1.

I tyktarmen findes et hav af bakterier som kaldes normalfloraen. Denne normalflora beskytter os mod infektioner, idet bakterierne sørger for, at der ikke er plads til at sygdomsfremkaldende bakterier kan slå sig ned. Normalfloraen danner både K-vitamin og B-vitaminer, hvoraf vi optager en del af K-vitaminerne.

I tyktarmen optages hovedsageligt vand og nogle mineraler, og når tarmindholdet derefter ankommer til endetarmen indeholder det blot de ufordøjelige planterester, salte, vand, galdefarvestof, afstødte tarmceller samt bakterier. Heraf udgør vandet normalt 2/3.

Litteratur

Springborg & Nielsen: Ind under huden - Anatomi og fysiologi, 2. udgave, Munksgaard Danmark

Schibye & Klausen: Menneskets fysiologi - hvile og arbejde, 2. udgave, FADL's forlag

Forsinket muskelømhed - DOMS

2010-11-07T14:49:00.006+01:00

DOMS (delayed-onset muscle soreness) er et velkendt fænomen som kan opstå 24 til 48 timer efter et træningspas. Ømheden og smerterne kan være nærmest invaliderende og medføre ret morsomme gangarter, hvis benene har fået tilstrækkelige tæsk.

DOMS er kendetegnet ved muskelømhed, -stivhed og evt. smerter under bevægelse der involverer de ramte muskler. På cellulært niveau viser DOMS sig ved forhøjede koncentrationer af visse enzymer i blodet, tilstedeværelsen af myoglobin i blodet (myoglobin findes normalt inde i muskelvævet) samt forandringer i muskelvævets udseende og struktur (1).

Man har endnu ikke forstået fænomenet helt i dybden, men der produceres kontinuerligt ny viden på området, og langt de fleste forskere er enige om, at fænomenet primært skyldes excentrisk arbejde (2).

Et forsøg har vist, at personer som udelukkende trænede excentrisk oplevede markant værre DOMS, end personerne som trænede statisk eller koncentrisk (3). I et andet forsøg blev deltagerne sat til at løbe ”vandret” i 45 minutter på løbebånd. Dette resulterede ikke i DOMS. Dagen efter blev løbebåndet indstillet så deltagerne løb ”ned ad bakke”, hvilket tilgengæld medførte markante DOMS sammenlignet med løbet dagen forinden (4).

Man har tidligere troet, at ophobningen af laktat i blodet forårsagede DOMS (5), men det viste sig i løbestudiet, at laktatkoncentrationen i blodet faktisk var væsentligt højere under det ”vandrette” løb end under løb ned ad bakke.

Hvorfor opstår DOMS?
Man ved, at visse enzymer (kreatin kinase, laktat dehydrogenase) findes i forhøjet koncentration i blodet efter intenst arbejde, hvilket indikerer, at der er sket strukturelle skader på muskelmembranen.

Undersøgelser af muskelvævet i benene hos marathonløbere har vist skader på muskelfibrene efter både træning og konkurrence, og ømheden som løberne oplever efter arbejde ser ud til at hænge sammen med disse skader på muskelfibrene (2).

Da antallet af hvide blodlegemer ofte bliver forøget efter arbejde der har forårsaget DOMS, foreslog nogle forskere, at den forsinkede muskelømhed kunne skyldes inflammatoriske reaktioner i musklen. Det er dog ikke rigtigt lykkedes at eftervise denne hypotese på trods af, at nyere forskning begynder at vise en sammenhæng mellem muskelømhed og inflammation. Man har nemlig vist, at stoffer som frigives fra den ømme muskel kan igangsætte en inflammatorisk proces (2).

DOMS og præstationsevne

DOMS medfører en reduktion i de ramte musklers evne til at producere kraft. I løbet af de efterfølgende dage genvindes styrken dog.

DOMS opstår ofte pga. infrekvent træning, og for at undgå de negative effekter af DOMS kan man f.eks. efter en træningspause starte op med meget lav intensitet og langsomt øge belastning i de første uger. En anden fremgangsmåde er at starte træningen op med med høj intensitet og belastning. Dette medfører selvfølgeligt rigtig ømme muskler dagene derpå, men de efterfølgende træningspas vil være karakteriseret ved markant mindre tendens til DOMS.

Træner man for øget muskelmasse kommer man dog næppe helt uden DOMS, idet de faktorer som kendetegner DOMS ser ud til at stimulere muskelhypertrofi (2).

Kan muskelømheden lindres? Virker udstrækning, massage og antioxidanter?

To forskere fra Sydney Universitet har set nærmere på 10 studier omhandlende udstrækning og DOMS. Alle studierne var udført på mellem 10 - 30 raske unge mennesker. Udstrækningen i studierne varede mellem 40 og 600 sekunder og blev udført inden eller efter træning. De 10 studier indikerer, at udstrækning ikke reducerer DOMS hos unge raske personer (6).

Der er også blevet forsket i om massage kan reducere DOMS, men resultaterne varierer (7, 8), tilgengæld fremgår det af et amerikansk review, at antioxidanter muligvis har en effekt på DOMS (8).

Litteratur

(1) Armstrong, R. B.: Mechanisms of exercise induced delayed-onset muscular soreness: A brief review, Medicine and Science in Sports and Exercise, 16, 529-538.

(2) Wilmore, Jack H et al: Physiology of Sport and Exercise, 4. udgave, Human Kinetics, 2008.

(3) Talag, T. S. Residual muscular soreness as influenced by concentric, eccentric and static contractions, Research Quarterly, 44, 458-469.

(4) Schwane, J. A. et al: Delayed-onset muscular soreness and plasma CPK and LDH activities after downhill running, Medicine and Science in Sports and Exercise, 15,51-56.

(5) Schwane, J. A. et al: Is lactic acid related to delayed-onset muscle soreness?, Physician and Sportsmedicine, 11(3), 124-131.

(6) Herbert , R. D. & de Noronha, M: Stretching to prevent or reduce muscle soreness after exercise, Cochrane Database Syst Rev, 2007 Oct 17;(4):CD004577.

(7) Cheung, K. et al: Delayed-onset muscle soreness: treatment strategies and performance factors, Sports Med, 2003;33(2):145-64.

(8) Connolly D. A. et al: Treatment and prevention of delayed-onset muscle soreness, J Strength Cond Res, 2003 Feb; 17(1):197-208.

Alkohol og træning

2010-11-04T13:27:00.001+01:00

På bloggen er der tidligere blevet linket til en artikel om alkohols betydning for sundheden, som jeg har skrevet.
En ny er netop blevet lagt ud på fitness-blog, og denne omhandler især alkohols betydning for træningen og præstationsevnen. I artiklen kommer jeg dog også ind på, hvordan alkohol omsættes i kroppen, hvordan ethanol påvirker kroppens normale fysiologi samt hvilken rolle alkohol spiller for sundheden og risikoen for livsstilssygdomme.

Læs artiklen her.

Videnskab i weekenden: DNA og forsvaret mod de frie radikaler

2010-10-29T16:44:00.001+02:00

Har du ingen planer lørdag eftermiddag kl. 16, så kan du passende tune ind på P1, hvor Videnskabernes Verden drager ind i cellerne og ser nærmere på, hvordan DNA'et forsvares mod de konstante angreb fra reaktive iltmolekyler.
Taget fra facebook.

Videnskabens Verden

DNA'ets vogtere er hovedpersonerne på lørdag, hvor vi blænder op for en klassisk fejde mellem indtrængende fjender og en lille hær, der skal udbedre skaderne. Hver eneste dag bliver vores DNA nemlig nedbrudt af vores eget kraft-varmeværk, hvor cellen mitokondrie udskiller de skadelige ilt-radikaler. Men heldigvis har vi et trofast hold af reparatører, der knokler for at holde kroppen nogenlunde intakt.

Mon ikke det bliver spændende. God weekend...

Salget af fuldkorn er steget!

2010-10-21T12:09:00.001+02:00

Fra Børsen:
Danskerne spiser mere fuldkorn

En undersøgelse fra analysefirmaet Nielsen viser, at der i årets første 36 uger solgt 23 % flere fuldkornsprodukter sammenlignet med samme periode sidste år. Det er jo glædeligt, og man kan håbe på, at salget især er steget blandt den del af befolkningen som får for lidt.

I den forbindelse vil jeg gerne slå et slag for alle de forskellige boller og brødtyper som udadtil ser lyse ud, men som faktisk har et kostfiberindhold svarende til rugbrød.

Eksempelvis:

Fuldkorns ciabatta fra Kohberg

Brødbidder med fuldkorn fra Kohberg

Fuldkornssandwich fra Kohberg

Fiber toast fra Kohberg

Levebrød Multikernesandwich fra Schulstad

Levebrød Multikerneboller fra Schulstad

Viden og debat om fedt

2010-10-14T13:20:00.001+02:00

Der er en ny fedtafgift på vej som har både har til formål at fylde penge i statskassen og forbedre folkesundheden. Det sidste sker dog næppe, og det var temaet da magasinet Penge på DR behandlede emnet igår aftes. Udsendelsen kan ses her.

På P1 kan man lørdag eftermiddag høre programmet videnskabernes verden. I lørdags handlede programmet om motions effekt på det farlige organfedt. Bente Karlund Pedersen giver i programmet et lille indblik i hendes forskning og fortæller bl.a. om de antiinflammatoriske effekter af det umættede fedt og resveratrol som findes i rødvin. Undervejs kommer hun også ind på det paradigmeskifte der er sket indenfor muskelforskningen, hvor man har fået et helt andet syn på skeletmuskulaturen - nemlig at den fungerer som et endokrint organ.
Du kan læse mere om programmet her, og høre programmet her.

God fornøjelse

10 medicinske opdagelser der ændrede verden

2010-10-06T11:21:00.001+02:00

I disse dage uddeles de prestigefyldte nobelpriser til forskere som har gjort store opdagelser bl.a. indenfor medicin / fysiologi. Viden om har flere videnskabestemaer på dets site bl.a. et om 10 af de største medicinske opdagelser. Du kan se og læse dem alle sammen her.

Én af opdagelserne er at visse sygdomme opstår pga. mangel på bestemte næringsstoffer. Disse næringsstoffer får navnet vitaminer.
Vitaminer - gåden om mangelsygdomme

Når det kommer til vitaminer og nobelpriser, kommer vi her i landet ikke udenom biokemikeren Henrik Dam som i 1935 opdagede vitamin K, et arbejde han 8 år senere blev tildelt nobelprisen i medicin for.

I nedensåtende artikel fra Biozoom kan du læse mere om Henrik Dam:
Henrik Dam - Nobelprismodtager og ernæringsforsker

Er fedme samfundets problem?

2010-09-26T17:44:00.000+02:00

Dette spørgsmål blev debattens deltagere torsdag stillet af Clemet Kjersgaard. Det resulterede i en højlydt og meget spændende debat.

Debatten kan ses her:
Dr2 debatten: Er fedme samfundets problem?

Kolesterol - fup og fakta

2010-09-24T13:21:00.003+02:00

Her på bloggen kunne man for en lille måned siden læse, at Arne Astrup havde gjort status på Uffe Ravnskovs kontroversielle bog Kolesterol - myter og realiteter. Klummen var kun kortvarigt tilgængelig på weekendavisens hjemmeside, men nu er den publiceret på foodoflife.dk.

Du kan læse klummen her:

Kolesterol - Hvad er fup og hvad er fakta?

10 ting du bør vide om vægttab - ghrelin, protein og Peptid YY, lavt stofskifte? mm.

2010-09-22T21:02:00.001+02:00

Forleden sendte DR et populærvidenskabeligt program fra BBC omhandlende vægttab. I programmet afprøver læge og videnskabsjournalist Michael Mosley på egen krop de nyeste videnskabelige gennembrud inden for vægttabsforskningen. Programmet kommer bl.a. ind på tyndfedme, effekten af at skære i portionsstørrelserne, hvorfor man ikke taber sig ved at springe måltider over, den mættende effekt af protein og suppe, efterforbrændingen ved motion samt effekten af calcium fra mejeriprodukter på fedtudskillelsen.

Programmet kan ses på youtube.

Del 1 Del 2 Del 3 Del 4 Del 5 Del 6

Bente Klarlund Pedersens bog "Sandheden om sundhed"

2010-09-19T22:56:00.002+02:00

I mandags udkom den populærvidenskabelige bog Sandheden om sundhed. I bogen gennemgår professor Bente Klarlund Pedersen de 4 KRAM-faktorer - Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Bogens forside med professoren i ført hvid kittel signalerer faglighed og evidens, og dette understreges bagerst af en omfattende referenceliste.

Bogen er en glimrende vejviser i den danske sundhedsjungle og de mange myter og misforståelser, som er skabt af koncepter som bl.a. kernesund, aflives af faglige begrundelser og videnskabelige beviser.

Udover at rydde op i al sundhedsskraldet, så prikker Bente KP også til de danske journalister og medier, som i høj grad har været medvirkende til befolkningens forvirring over de konstant skiftende sundhedsbudskaber.
På bogens side 158 - 159 gives et tænkt eksempel med kaffe og udvikling af kræft. Citat:
Lad os forestille os, at en forsker når frem til følgende resultat: Kaffe giver kræft. Så skal dette resultat naturligvis publiceres i et videnskabeligt tidsskrift. Hvad nu hvis mange andre videnskabelige artikler viser det modsatte? Ja, så har man en ægte videnskabelige uenighed, som det tager tid at afklare. Er offentligheden i den situation tjent med at få at vide at "kaffe giver kræft"? Nej, naturligvis ikke. Hvis der på samme måde sprøjtes resultater ud i aviser og tv, som der ikke er uenighed omkring, skaber det kun forvirring og ekspertlede."

At resultater fra videnskabelige studier formidles af journalister, ude af stand til kritisk at vurdere resultaterne, er et rigtig stort problem. Selv havregryn har i medierne været anklaget for at være kræftfremkaldende, og måske er det en ny fødevare i morgen tidlig?

Udvalgte citater:
Side 158:
Trendy sundhedskure er blot en moderne form for djævleuddrivelse.

Det er usundt når sundheden kammer over i sygelig selvoptagethed.

Side 37:
Selvom Atkins-kuren er en slankekur og ikke handler om almindelig kostrådgivning, har Atkins haft gennemslagskraft, og både kartofler og brød og andre kulhydratrige næringsstoffer er blevet sat til debat. Der foreligger imidlertid ikke nogen videnskabelig dokumentation for, at man forebygger fedme ved at fjerne kartofler, brød, ris og pasta. I Sydøstasien, hvor der spises flest kulhydratrige ris i verden, er fedmeforekomsten også mindst.

Side 38:
Kartoflen har været i miskredit - som tomme kalorier, som billigt fyld på en sulten mave. Men kartofler er ikke tomme kalorier. Kartofler er rig på C-vitamin og indeholder tilmed B-vitaminerne thiamin, niacin og kostfibre. Kartofler er en af de fødevarer, der mætter bedst. Samtidig indeholder kartofler ikke noget fedt.

Side 39:
Der er gået mode i glutenallergi, og det er noget skidt, for glutenallergi er relativt sjælden.

Side 41:
Det giver ikke mere sundhed, hvis man hovedløst tilstræber fødevarer med et lavt GI.

Side 56 - 57:
Der er grund til at bevare en vis skepsis, hvad angår stemplingen af mælk som vor tids store synder. Men der er grund til samme skepsis, når mælken lanceres som svaret på vor tids livsstilssygdomme.

Side 65:
Når det gælder tobak er det enkelt. Her gælder reglen om skærpet nultolerance - for sundhedens skyld.

Sandheden om sundhed er en rammende titel og læseren får den viden der skal være grundlaget for eventuelle adfærdsændringer. For den almindelige dansker og for den sundhedsfaglige er bogen, på trods af de mange tøre videnskabelige studier der inddrages, både underholdende og tankevækkende.

Inspiration til sundhed samt lidt om science for dine licenspenge

2010-09-16T18:13:00.001+02:00

I sidste uge blev der på Dr2 lanceret en ny programrække Kanon Føde med værterne Anne Hjernøe og Ann Marker. De sætter fokus på nogle af de sunde fødevarer, som vi, her i Danmark, burde spise noget mere. Første afsnit omhandlede alt det gode fra havet - fisk, skalddyr og tang. Ann Marker besøgte danskere forskere, mens Anne Hjernøe, sammen med Professor på Syddansk Ole G. Mouritsen, lavede sund og lækker mad med bl.a. tang.

Fisk og skalddyr er kendetegnet ved at være gode kilder omega-3 samt flere essentielle mikronæringsstoffer som f.eks. D-vitamin, selen og jod. Selen findes i mange af kroppens enzymer, mens jod spiller en afgørende rolle for stofskiftet.

I andet afsnit, som sendes nu på søndag kl. 20.30 står menuen på fuldkorn.

Du kan læse mere om programmerne her:
Kanon Føde 1:6

Kanon Føde 2:6

Nyt: Omega-3 og Ny Nordisk Hverdagsmad

2010-09-06T12:17:00.001+02:00

Ny Nordisk Hverdagsmad - den gode smag og den gode videnskab smelter sammen
Den nye nordiske hverdagsmad er lanceret og med udgangpunkt i både videnskab og velsmag kan den forhåbentlig sætte mange af de alternative diæter som Raw-food o.lign til vægs og være med til at forbedre vores sundhed. Nedenfor er links til to artikler fra videnskab.dk:
Skvadderkål og blæretang skal på spisebordet

Nye kostråd skal gøre kål på fedme

Ny Nordisk Hverdagsmad indebærer bl.a. et højere indtag af nødder, bær og korsblomstrede grønsager som kål og broccoli. Disse korsblomstrede grønsager er rige på glukosinolater, stoffer som måske forebygger kræft.

Fiskeolie
I ugens løb er der også kommet nyt om fiskeolie. Igen fra videnskab.dk:
Fiskeoliens hemmelighed er afsløret

Bag om Bente Klarlund Pedersen
Bente Klarlund Pedersen er, når det kommer til motion, kost og sundhed, en af landets mest fremtrædende fagpersoner. Som forsker har hun opdaget de såkaldte myokiner som er hormonlignende stoffer, musklerne udsender under motion og som forebygger diverse sygdomme.
I forbindelse med udgivelsen af hendes bog Sandheden om sundhed som i øvrigt udkommer i dag, kunne man i lørdags i Berlingske læse en god artikel om personen Bente Klarlund.
Sandheden om Bente

Her kan du læse om Bente Klarlund Pedersens forskning:
Bente Klarlund Pedersen - vi er skabt til at bevæge os

Ny udgave af Menneskets ernæring

2010-08-31T23:07:00.001+02:00

Så er der nyt under solen hvad angår danske lærebøger i ernæring. Menneskets ernæring er udkommet i 3. udgave og det med nye kapitler om:

Tarmens mikrobiota og immunsystem
Ny nordisk mad
Funktionelle fødevarer
Genmodificerede fødevarer
Økologi og bæredygtighed

Som 1. semestersstuderende på ernæring og sundhed husker, hvordan vi blev rådet til, at at købe en svensk lærebog i stedet for menneskets ernæring med begrundelsen at den i højere grad var baseret på forskning. Hvis jeg ikke tager helt fejl, tror jeg faktisk, at min underviser gav Menneskets ernæring mærkatet "fin til godnatlæsning".
Af denne grund har jeg aldrig rigtig læst i menneskets ernæring, men derimod i den svenske lærebog Näringslära som helt bestemt er udemærket, men jo også på svensk, hvilket trækker ret meget ned.
Indholdsfortegnelsen i menneskets ernæring giver i den grad et indtryk af at der er tale om 624 siders ernæringslære af høj kvalitet. Danske læger, biokemikere, fysiologer, sociologer og forskere har bidraget og rækken af fagfolk tæller bl.a. Arne Astrup, Steen Stender, Lars Ove Dragsted, Michal Kjær, Inge Tetens, Morten Grønbæk, Jens Juul Holst, Anne Tjønneland for blot at nævne nogle.

Bogen ser ud til at indeholde alt det en god lærebog i ernæring skal indeholde, og jeg ærger mig i skrivende stund lidt over, at jeg ikke købte Menneskets ernæring fremfor det svenske volapyk dengang for 3 år siden på 1. semester.

På munksgaars hjemmeside kan du læse forordet og indholdsfortegnelsen.
Menneskets ernæring, 3. udgave, 2010

Debat og ny forskning

2010-08-30T02:11:00.001+02:00

Kost og sundhed er et meget debatteret emne i medierne og med garanti også i mange danske hjem. I radio, TV og i aviserne optræder hyppigt både ernæringsfaglige, forskere og alternative (ernæringsfarlige?), og vi hører ofte om nye forskningsresultater. Den ene dag giver havregryn kræft, den næste er det mirakelmidlet, når det gælder vægttab.
I bloggen vil jeg derfor jævnligt linke til nye forskningsresultater og debat-artikler, for at du kan holde tungen lige i munden i vores ernæringsforvirrede verden.

Arne Astrup gør status på kontroversiel bog om kolesterol
I weekenden kunne man i weekendavisen læse Arne Astrup kommentere på Uffe Ravnskovs bog "kolesterol - myter og realiteter". En god artikel om, hvor videnskaben står på nuværende tidspunkt mht. kolesterol, fedt og hjerte-karsygdom.
http://www.weekendavisen.dk/smarticle/view/4

Protein og vægttab
I sidste weekend kunne man i Ingeniøren læse om en ny amerikansk undersøgelse omhandlende et utrolig diskuteret emne - nemlig protein vs. kulhydrat og vægttab.

Thomas Meinert Larsen, som er biokemiker og forsker på IHE kommer med sit syn på undersøgelsen.

Slankekur med masser af fedt er bedst for hjertet

Proteiner mætter godt, hvorfor man med fordel kan hæve sit indtag af protein hvis man ønsker at tabe sig. Ny forskning antyder nu, at der måske også er andre forklaringer på proteins slankende effekter.

Forskningen i protein og vægttab har også været fremme på videnskab.dk, hvor man torsdag kunne læse at proteiner gør os slanke. Det er ny forskning fra bl.a. biologisk institut på KU om proteins effekt på de brune fedtceller.

http://www.videnskab.dk/composite-5038.htm

Hvordan er det nu lige med æg og kolesterol?

2010-08-03T19:52:00.001+02:00

Der har været skrevet meget om æg og dets indhold af kolesterol. Er æg med dets indhold af kolesterol sundt eller øger det risikoen for hjerte-karsygdomme? Og hvad er egentlig forskellen på det herlige HDL-kolesterol og det lede LDL-kolesterol?
Det har jeg skrevet en lille artikel om, som kan læses på fitness-blog.dk:
Æg og kolesterol

Alkohols betydning for sundheden

2010-07-30T16:43:00.001+02:00

Fornylig kom det frem, at Sundhedsstyrrelsen snart offentliggør deres nye alkoholanbefalinger, og som noget nyt indføres en lavrisikogrænse. Men hvordan påvirker alkohol kroppen, og er det sandt, at en enkelt genstand om dagen er sundt og bl.a. forebygger hjerte-karsygdomme?
Dette har jeg skrevet en artikel om som kan læses på bodybuilding.dk:
Alkohol og sundhed

Cellen

2010-07-20T11:07:00.002+02:00

Vores krop består af flere milliarder celler og det er disse celler, som vi i dette indlæg vil se nærmere på. Det græske navn for celle er cytos, hvorfor læren om celler kaldes cytologi. Den enkelte celle har en ganske bestemt funktion som gavner de øvrige af kroppens celler, og der er stor forskel på den opgave f.eks. en muskelcelle, en nervecelle og et rødt blodlegeme har.

Cellerne flyder rundt i væske, som for blodets celler kaldes plasma, mens det for kroppens andre celler kaldes interstitielvæske. Indeni de enkelte celler findes også væske. Denne væske kaldes cytosolen. Dette er tilfældet for alle kroppens celler og er grunden til, at vi består af ca. 60 % vand.

Den levende celle er kendetegnet ved at have et stofskifte. Det betyder, at den forbruger næringsstoffer og danner affaldsstoffer. Næringsstofferne er nødvendige for at cellen kan udskifte slidte celledele og forsyne sig selv med energi. Næringsstofferne er de samme som dem der findes i vores mad. Dvs. protein, fedt og kulhydrat samt vitaminer og mineraler.

Cellerne styres på to måder, nemlig vha. nervesystemet og det endokrine system (udskillelsen af hormoner). Hormonerne som sendes ud til cellerne virker ved at regulere cellernes stofskifte og på denne måde sikrer kroppen, at cellerne hele tiden arbejder i det rette tempo.

De store organsystemer som kredsløbet og respirationsorganerne der sikrer optagelsen og transporten af ilt rundt i kroppen samt udskillelsen af kuldioxid, fordøjelsessystemet som sikrer, at fødens næringsstoffer nedbrydes til mindre dele som kan optages gennem tarmcellerne og føres videre ud i blodet og nyrerne som står for udskillelse af affaldsstoffer og reguleringen af væske og saltbalancen, er alle opbygget af et utal af celler. Disse organsystemer afhænger af, at de enkelte celler udfører deres opgave, men samtidig er de enkelte celler også dybt afhængige af, at de store organer virker, da de ellers risikerer f.eks. ikke at få tilført ilt og næringsstoffer.

Cellens opbygning
Celler, som oftest er ca. 0,01 – 0,02 mm i diameter, kan sammenlignes med små væskefyldte blærer som er omgivet af væske. Cellemembranen er en hinde af fedt som afgrænser cellens indre miljø fra det ydre, og inde bag cellemembranen findes alle cellens funktionelle dele som kaldes organeller. Hvert organel har en bestemt funktion og eksempler på sådanne organeller er kernen, endoplasmatisk reticulum, mitokondrierne, lysosomer og golgi-apparatet. Det lyder måske lidt uoverskueligt, hvorfor disse organeller, i det følgende, beskrives enkeltvis.

Cellemembranen
Cellemembranen er opbygget af lipider (fedtstoffer) og proteiner. Det er hovedsageligt de to former for fedt kaldet fosfolipider og kolesterol som indgår i opbygningen af cellemembranen. Fosfolipiderne findes i et stort antal og er den mest anvendte byggesten i denne struktur. Kolesterol er udseendemæssigt meget anderledes end fosfolipiderne og kolesterol har stor betydning for membranens styrke og elasticitet.

Fosfolipiderne består af et fosfatmolekyle og et glycerolmolekyle, hvortil der er bundet to fedtsyrer. Da fedtsyrerne er uopløselige i vand og fosfat er vandopløseligt, får fosfolipiderne en vandopløselig og en vanduopløselig ende. Dette er ret smart, for ved at placere to lag af fosfolipider sammen, med fedtsyrerne ind mod hinanden, fås en membran som på begge ydersider er vandopløselig (husk på, at der på begge sider af membranen jo er vand), mens midten, hvori fedtsyrerne befinder sig, er vanduopløselig. På denne måde er det muligt at have en membran af fedt liggende i vand (vand og fedt frastøder jo normalt hinanden).

For at sikre optimal stabilitet i cellemembranen er det nødvendigt, at en del af fedtsyrerne i cellemembranen er de essentielle fedtsyrer (fedtsyrer som vi ikke selv kan danne og som derfor skal tilføres gennem kosten).
Lipiderne udgør ca. 50 % membranens masse, mens de resterende 50 % udgøres af proteinmolekyler. Disse proteinmolekyler er meget større end lipidmolekylerne og for hvert proteinmolekyle er der ca. 50 lipidmolekyler.
Proteinmolekylerne kan enten befinde sig i membranens yderste eller inderste del eller strække sig hele vejen igennem. Cellen danner selv disse proteiner og de kan fungere som:

- Vævstypeantigener
- Receptorer
- Enzymer
- Transportproteiner

Kernen
Cellekernen som også kaldes nucleus, indeholder arvematerialet, generne. Kernen består yderst også af en fedtholdig membran, som næsten er opbygget på samme måde som cellemembranen. Inde i kernen findes kernelegemet, nucleolus, og i nogle kerne ses flere kernelegemer. De fleste celler har én cellekerne, men muskelceller indeholder mange kerner og modne røde blodlegemer har ingen kerne, da denne, for at sikre at cellen kan klemme sig i gennem de tynde kapillærer, nedbrydes i knoglemarven inden cellen er færdigudviklet.

Generne er samlet i kernen på 46 DNA-stykker som vi kalder kromosomer. Man regner med, at der i cellekernerne er ca. 100.000 par gener.
Et gen er opskriften på, hvordan et bestemt protein dannes. Når cellen skal danne et protein, f.eks. et enzym, bliver det gen som koder for det bestemte protein kopieret og vha. en proces kaldet proteinsyntesen som foregår på ribosomerne, hvor aminosyrer sættes sammen til hele proteiner, dannes proteinet – i dette tilfælde et enzym.

Endoplasmatisk reticulum
Det endoplasmatiske reticulum som forkortes ER, står i forbindelse med kernen, og består af en masse rør og blærer som sammen er forbundet. ER medvirker i dannelsen og transporten af proteiner i cellen. De rør og blærer som udgør ER er også opbygget af membraner som minder meget om cellemembranerne. På visse dele af det endoplasmatiske reticulum sidder der ribosomer og dette kaldes granulært ER. De proteiner som danner her, føres gennem små porer i ribosomerne og ind i hulrummet i det endoplasmatiske reticulum, hvorfra proteinerne kan fortsætte til golgi-apparatet. Ribosomer findes dog også frit ude i cytosolen og disse ribosomer har til opgave at producere proteiner til brug inde i cellen, mens proteiner dannet i det granulære ER eksporteres ud af cellen.

Der findes også endoplasmatisk reticulum uden ribosomer fæstnet til overfladen. Dette kaldes agranulært eller glat ER, hvilket især findes i leverceller, hvor det medvirker i nedbrydningen af f.eks. lægemidler. I muskelceller kaldes det agranulære ER for det sarcoplasmatiske reticulum og det indeholder store mængder calciumioner (Ca++), som har betydning for muskelcellens evne til at trække sig sammen.

Golgi-apparatet
Golgi-apparatet består af flade blærer som er stablet ovenpå hinanden og disse blære er opbygget af samme type membran som findes ER. Især kirtelceller har et højt indhold af dette organel og rundt langs de flade blærer findes frie mindre blærer.
Golgi-apparatets funktion er at opsamle og –koncentrere proteiner som er dannet i ER. I golgi-apparatet kan proteinerne også blive færdiggjort ved at der f.eks. påhæftes en kulhydratgruppe. Proteinerne ”afsnøres” i såkaldte vesikler fra kanterne i de flade blærer, og disse vesikler bevæger sig derefter ud mod cellemembranen, hvor der sker en sammensmeltning af vesikel og membran, så proteinerne kan blive eksporteret ud til omgivelserne.

Lysosomer
Lysosomer er små enzymholdige blærer som dannes ved den føromtalte afsnøringsproces i golgi-apparatet. Disse organeller har et højt indhold af enzymer som kan nedbryde proteiner og andet organisk materiale og på den måde rydde op i cellens nedslidte dele. Bestemte celler i immunsystemet benytter også lysosomer til at dræbe mikroorganismer.

Mitokondrier
Mitokondrierne er cellernes kraftværker. Det er her forbrændingen af de energividende næringsstoffer finder sted gennem kemiske processer kaldet citronsyrecyklus, respirationskæden og beta-oxidation. Røde blodlegemer indeholder ikke mitokondrier, hvorfor de skaffer energi ved at forbrænde glukose uden ilt (anaerobt) via glykolysen som finder sted i cytosolen. I muskelceller, hvor energibehovet er stort, findes derimod mange mitokondrier.
Mitokondrier er små blæreformede organeller hvor væggen består af en to membraner. Den inderste membran folder sig ind i mitokondriets hulrum, hvorved overfladearealet af membranen øges. På den inderste membran sidder enzymer og andre stoffer som benyttes i energidannelsen, hvor fedtsyrer, glukose og aminosyrer forbrændes og der dannes energi som bruges til at omdanne ADP til ATP.

Litteratur
Anni Springborg og Oluf Nielsen: Ind under huden - Anatomi og fysiologi, 2. udgave, Munksgaard Danmark, 2007.

Bente Schibye og Klaus Klausen: Menneskets fysiologi – hvile og arbejde, 2. udgave, FADL’s forlag, 2005.

Jens Bremer: Biokemi og molekylærbiologi, 2. udgave, Nucleus, 2005.

Kroppens anatomi og fysiologi samt stofskiftets biokemi

2010-07-16T23:44:00.002+02:00

Jeg har i bloggen tænkt mig at starte en artikelrække omhandlende menneskekroppen – dens opbygning (anatomien) og dens funktioner (fysiologien) samt de biokemiske reaktioner som udgør kulhydrat-, fedt-, og proteinstofskiftet. Jeg bliver til stadighed fascineret af denne verden og håber, at du vil blive det samme.

Før jeg begyndte at læse og dermed kun havde en begrænset fysiologisk viden fra gymnasiets biologi- og idrætstimer, var jeg ligesom så mange andre let tilbøjelig til at tro på alverdens udsagn om kost, motion og sundhed. Jeg er senere hen blevet meget klogere, og viden om hvordan vores krop er skruet sammen og hvordan den fungerer, er helt afgørende for at kunne vurdere, om diverse udsagn omkring kost og sundhed er sande eller helt ude i hampen. Uden en basal fysiologisk viden hopper man nemlig let i med begge ben, når forskellige sundhedsguruer slynger om sig med ”gode” råd og anbefalinger.

Jeg har et lille håb om, at artiklerne især vil kunne være brugbare for studerende på erhvervsuddannelserne indenfor krop og stil (f.eks. fitness og kosmetik), for gymnasieelever med biologi og idræt som højniveau-fag samt fitnessinstruktørstuderende, men også for alle jer som bare er naturligt interesserede i sundhed og kroppens biologi.

Nedenfor følger en meget overordnet beskrivelse af kroppens opbygning, og de efterfølgende artikler vil uddybe de forskellige dele som f.eks. kredsløbet, fordøjelsessystemet og nervesystemet.

Kroppens inddeling
Kroppen inddeles i forskellige afsnit og selvom det næppe er til nogens overraskelse følger her alligevel en oversigt over disse afsnit med deres latinske betegnelse:
- Hoved (caput)
- Hals (collum/cervix)
- Brystkasse (thorax)
- Bug (abdomen)
- Bækken (pelvis)
- Overarm (brachium)
- Underarm (antebrachium)
- Hånd (manus – hvorfor det nok hedder manusskript)
- Lår (femur)
- Underben (crus)
- Fod (pes)

Kroppens forskellige typer af væv
Vores krop er opbygget af mange milliarder celler som har forskellige funktioner. Cellerne er meget små og celler med samme funktion er ofte samlede i et stort antal, i det vi kalder væv. Der findes 4 hovedtyper af væv i kroppen:
- Støttevæv
- Epitelvæv
- Muskelvæv
- Nervevæv

Støttevæv
Støttevævenes funktion er at holde sammen på kroppen og dens bestanddele. Der findes 3 typer af støttevæv:
- Bindevæv
- Knoglevæv
- Bruskvæv
Det er ikke selve cellerne i støttevævet som giver støttevævets dets styrke, men derimod de stoffer som cellerne danner stoffer og frigiver til den væske der findes mellem cellerne (intercellulærsubstansen). Disse stoffer kan f.eks. være tynde proteintråde med elastiske eller klistrende funktioner.
Bindevæv kan både være fast og løst, hvilket afhænger af antallet af fibre og hvilke fibertyper som dominerer. Bindevæv findes f.eks. i huden, mens bruskvæv findes i eksempelvis led og luftveje.

Epitelvæv
Epitelvæv dækker overflader og skaber dermed en afgrænsning til omgivelserne. Hudens yderste lag er et epitel og indersiden af blæren, fordøjelseskanalen, hjertet og blodkarrene er også dækket med epitel. De forskellige epiteler har forskellige funktioner. Hudens epitel skal kunne tåle meget slid, hvorfor det er tykt og består af mange cellelag (flerlaget pladeepitel). Omvendt er epitelet i tyndtarmen meget tyndt og består kun af ét lag celler (enlaget cylinderepitel). Det er nødvendigt da optagelsen af næringsstoffer foregår her og for mange cellelag ville besværliggøre denne proces.

Kirtler
Kirtler, som dannes i fostertilstanden ved at epitelvæv vokser ned i det underliggende væv, inddeles i eksokrine og endokrine kirtler. Eksokrine kirtler har udførelsesgang til kroppens overflade og er f.eks. svedkirtler og spytkirtler. Endokrine kirtler har udførelsesgang til blodbanen og er f.eks. hormonproducerende kirtler.

Muskelvæv
Muskelvæv består af celler som kan trække sig sammen, og man siger, at de er kontraktile. Der findes 3 typer muskelvæv:
- Tværstribet muskelvæv (også kaldet skeletmuskulatur)
- Hjertemuskelvæv
- Glat muskelvæv

Den tværstribede skeletmuskulatur har fået navnet fra dens udseende i mikroskop og findes i de muskler vi bruger til bevægelse f.eks. overarmens tohovedede armbøjer (M. biceps brachii) og lårets firhovede knæstrækker (M. quadriceps femoris). Den tværstribede muskulatur styres af det somatiske nervesystem som er under viljens kontrol.
Hjertemuskelvæv (myocardie) findes, som navnet antyder, kun i hjertet og styres af det autonome nervesystem som ikke er viljestyret.
Glat muskelvæv findes i mange af kroppens organer og er ligesom hjertemuskelvæv styret af det autonome nervesystem. Det er f.eks. glat muskulatur som forårsager gåsehud, veer, tømning af urinblæren mm.

Nervevæv
Cellerne som udgør nervevævet kan udsende og modtage impulser. Når vi om foråret dufter nyslået græs skyldes det sanseceller i næsen som registrerer duftmolekylerne. Dette "registrering" føres videre som en elektrisk impuls gennem nerveceller til hjernens lugtcentre. Hvis vi ved et uheld kommer til at røre ved f.eks. en brandvarm kogeplade sender hjernen besked via nervecellerne, som kan være op til 1 meter lange, besked til armen muskler om at trække sig sammen, så håndens væv ikke skades.

En guidet tur mellem kroppens organer
Vi starter oppefra inde bag kranieknoglerne hvor vi finder stor- og lillehjernen (hhv. cerebrum og cerebellum). Fra undersiden af hjernen udløber 12 hjernenerver som f.eks. styrer øjnenes og ansigtets muskler, fordøjelsessystemet og vejrtrækningen og registrerer dufte. Fra hjernen går rygmarven ned gennem kroppen og ud fra denne løber 31 rygmarvsnerver som f.eks. styrer musklerne i arme og ben.

I halsen finder vi også luft- og spiserøret (hhv. trachea og oesophagus) som ligger op ad rygsøjlen. Luftrøret deler sig, i et trusselignende punkt kaldet carina inde bag brystbenet (det er sgu ikke løgn), i to rør som fører til hver sin lunge (pulmo). Lungerne som er omgivet af 12 par ribben (costae) inddeles i lapper og bagved lungerne finder vi hjertet (cor). Hjertet hviler på mellemgulvmusklen (diaphragma) og ligger lidt skævt i brystkassen med 1/3 i højre side og 2/3 i venstre side. Hjertet er delt i en højre og en venstre halvdel og indeholder 4 hulrum – to forkamre og to hjertekamre. Venstre hjertehalvdel modtager det iltede blod fra lungerne og pumper det ud i kroppen, mens højre halvdel modtager det afiltede blod som har været en tur ude og forsyne kroppens celler med ilt og næringsstoffer.

Nu bevæger vi os under mellemgulvsmusklen. Spiserøret går igennem mellemgulvet og har forbindelse til mavesækken (ventriculus). Fra mavesækken føres føden videre ud i tolvfingertarmen (duodenum) og derfra videre til tynd- og tyktarm (jejunum, ileum samt colon) som snor sig rundt i bughulen. Leveren (hepar) som er kroppens største kirtel og vejer omkring 2 kg ligger i højre side af bughulen lige under mellemgulvmusklen. Leveren har et utal af funktioner og danner bl.a. galde som føres via galdevejene til galdeblæren (vesica fellea). Ved mavesækken finder vi også bugspytkirtlen (pancreas) som bl.a. producerer enzymer og hormoner samt milten (splen).

Bagerst i bughulen gemmer nyrerne (renes) sig. Nyrerne er glatte rødbrune bønneformede organer med en højde på ca. 10 cm, en bredde på 5 cm og en tykkelse på 3 cm. Fra nyrerne, som danner urin, går de to urinledere ned til blæren (vesica urinaria). Ovenpå nyrerne ligger binyrerne (glandula suprarenalis) og hos kvinder finder vi i det lille bækken æggestokkene og livmoderen (uterus).

Litteratur:
Anni Springborg og Oluf Nielsen: Ind under huden - Anatomi og fysiologi, 2. udgave, Munksgaard Danmark, 2007